BAG OM BEGREBET Partikelterapi Kanonen er klar Partikelterapi er en form for strålebehandling, som for nogle kræftpatienter vil være mere skånsom end almindelig strålebehandling. Nu åbner Danmarks første partikelkanon. AF METTE VINTER WEBER n ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL En bliver den første. Men de to patienter, der som de første møder op på Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital i januar 2019, får ikke at vide, hvem af dem det er. Det sker for at give patienterne den bedst mulige oplevelse. For det kan måske give lidt sommerfugle i maven, hvis man ved, at man er den første, der lægger sig under en helt ny strålekanon, som sender partikler afsted med op til 60 pct. af lysets hastighed. Reelt er der ingen grund til bekymring, for den højteknologiske behandling er på forhånd kontrolleret til mindste detalje, og sikkerhedssystemer sikrer, at intet kan gå galt. Men måske hænger overvejelsen sammen med strålebehandlingens natur. Der er noget næsten uvirkeligt over netop denne form for behandling, hvor man hverken kan se, høre, føle eller smage strålerne, der rammer kroppen. Men virkningen er ikke til at tage fejl af, og omkring halvdelen af alle kræftpatienter får i dag behandling med traditionel stråleterapi, fordi det er en effektiv teknik til at skade kræftcellerne, så de enten dør eller stopper med at dele sig. Fysikkens love giver forskellige egenskaber Partikelterapi er en form for strålebehandling, og udfordringen er her, såvel som ved andre former for kræftbehandling, at ramme kræftcellerne, mens man skåner det raske væv. Skaderne på det raske væv er nemlig i høj grad det, der sætter en grænse for, hvor store mængder behandling kroppen kan tåle. Strålebehandling er baseret på ioniserende stråling. Det er energirige stråler, der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler, de rammer. Resultatet er, at der i cellerne dannes kemisk ustabile molekyler, som vil forsøge at reagere med andre stoffer. Når det sker for cellernes DNA-molekyler, vil der opstå brud i DNAstrengene, så cellerne dør. I mange år har strålerne fra strålekanonerne været kraftige røntgenstråler. De afsætter mest energi og forvolder dermed mest skade på det væv, de først trænger igennem, og mindre, efterhånden som de trænger dybere ind i kroppens væv. Dermed sker der også store skader på vævet, der ligger både før og efter kræftknuden. Den danske partikelaccelerator bruger derimod protoner – brintatomets kerne. De har fysiske egenskaber, som gør dem særligt interessante i forhold til at mindske skaden på det raske væv. Modsat røntgenstråler, afsætter protoner nemlig mindre energi, når de kommer ind i kroppen, hvor deres hastighed er høj. Deres hastighed falder, efterhånden som de bevæger sig gennem kroppen, og når de når ned i en bestemt hastighed, afgiver de al deres effekt i en bestemt afstand under huden. Når man ved, hvor langt inde i kroppen en kræftknude ligger, kan man beregne den hastighed, som protonerne skal skydes afsted med for, at de er kommet netop så langt ned i hastighed, når de når kræftknuden, at de afsætter den maksimale effekt . Resultatet er, at der kun sker lidt skade på vævet foran og stort set ingen bag ved kræftknuden, mens den største skade sker netop i det område, hvor kræftcellerne ligger. Kunsten at finde de rigtige patienter Når det nye partikelterapicenter er i fuld brug, kan det behandle omkring 1.100-1.200 patienter årligt. Man ved dog, at det langt fra er alle kræftformer eller alle patienter, der har mere gavn af partikelterapi end traditionel strålebehandling. En vigtig opgave for de danske eksperter bliver derfor at udvælge de rette patienter. Det forklarer Morten Høyer, der er ledende overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi. Han fortæller, at der er lagt en rækkefølge for, hvilke kræftformer der skal behandles. De første bliver 12 tæt på kræft Januar 2019
Download PDF fil