TEMA: BEVÆGELSE 'Jeg får et lysere sind og større modstandskraft' I skoven og slotsparken i Hillerød kan man hver tirsdag formiddag møde Mande- hørmerne – en gruppe mænd i deres bedste alder, der går, løber, balancerer på et ben og klatrer over træstammer. Alle har eller har haft kræft. Sammen finder de både styrke og livsmod. Tekst Nanna Kathrine Riiber ¬ Foto Tomas Bertelsen ¬ S å skal vi op og stå på ét ben. Kom så, gutter! Træner Ole Harbæk udstikker ordren, og de 17 mænd i Præstevang Skov gør deres bedste for at balancere. Armene ud til siden, det ene ben bagud. De slingrer lidt. Men de står der. De yngste mænd i gruppen er i starten af 50’erne, de ældste – og dem er der flest af – har rundet 70 og nogle også 80. De kalder sig Mandehørmerne – Kræftrådgiv- ningen i Hillerøds træningshold for mænd, der har eller har haft kræft. 78-årige Peter Hansen fra Fredensborg er en af dem: - Mandehørmerne betyder rigtig meget for os. Sådan har vi det alle sammen. Den mentale styrke, det giver os at være aktive, er vigtig. Men dét, der gør gruppen stærk, er den omsorg, vi har får hinanden, fortæl- ler Peter, der har trænet med Mandehør- merne i 3,5 år. - Det giver mig et lysere sind og en større modstandskraft at være fysisk aktiv. Det er umådelig vigtigt at være i god fysisk stand, det har jeg selv mærket. Man kom- mer sig meget hurtigere. Jeg kan løbe otte km på en time og fem minutter. Og jeg bliver altså 79 år om seks uger. Og det er på grund af folk som Ole, at jeg kan det, fortæller Peter. To kræftdiagnoser Efter mange år, hvor Peter gennemgik flere operationer for liposarkomer i benene – en kræftform, hvor kræften opstår i kroppens bløddele – fik Peter i 2017 konstateret lymfekræft. Det tog hårdt på Peters kone, og det havde han svært ved at håndtere. Derfor besøgte de Kræftrådgivningen i Hil- lerød for at få rådgivning. De spurgte Peter, om det var noget for ham at træne med Mandehørmerne. - Først vidste jeg ikke helt. Jeg er jo en bangebuks! Så den første gang mødte jeg ikke op. Men så skrev Ole en mail ud til gruppen, hvor der stod: ’Tak for i dag. Alle kan være med, når Mandehørmerne træner. Nogle springer over træstammen – andre kravler. Fokus er på at gøre dét, man kan, og udfordre sig selv på det niveau, man er. Peter kom desværre ikke, men vi glæder os til at møde ham næste gang’. Så tænkte jeg: Jamen så må jeg jo komme, fortæller Peter og tilføjer med et grin: - Og nu bliver jeg ved! Man bliver afhængig af det. Alle er med hele vejen På vej til og fra skoven fordeler mændene sig i tre grupper: en løbegruppe, en lunte- gruppe og en gågruppe. På alle hold er der fortrop, bagtrop og dem midt i mellem. Nogle har brug for en lille pause under- vejs. Det er der også plads til. Det hand- ler om at få mest muligt ud af træningen uanset niveau. Ikke at alle har samme tempo eller udholdenhed. Sammenhol- det er mindst lige så vigtigt. De sikrer sig altid, at alle mand er med hele vejen. Første stop i skoven er lysningen ved søen, hvor de balancerer på ét ben og laver styrke- træning. - Kan I se træstammen der – den skal I kravle over, siger Ole og hjælper de første i gang. Det er en ordentlig moppedreng, men mændene går ufortrødent i gang med at bakse kroppen op på stammen og ned på den anden side. De kække kommentarer og højlydte grin sidder løst. Én spørger, om fotografen, der tager billeder til Tæt på kræft, tager billeder til årets mandekalen- der. Det vækker jubel. Snart efter er mændene på vej mod ’Sukkenes dal’, som de kalder den. En for- dybning i landskabet, hvor der på begge sider er en god, stejl bakke op. Her skal de løbe, lunte eller gå fra den ene bakketop til den anden. Så tilbage igen. Og tilbage igen. Op, ned, op, ned, op, ned. Mændene pruster og laver sjov med hinanden. Nogle forsøger at snyde sig til en pause, men den 12 Tæt på kræft nr 1, 2021
Download PDF fil