NYT KORT FOTO: COLOURBOX Ny forskning i kræft hos ældre Næsten halvdelen af alle de danskere, der får kræft, er 70 år eller mere. Høj alder øger risikoen for at få kræft, og samtidig har ældre kræftpatienter en dårlig overlevelse. Men vi ved ikke ret meget om, hvad det skyldes. Det vil et nyt forskningsprojekt fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse nu forsøge at finde ud af. Projektet vil særligt sigte mod en bedre forståelse af, hvorfor nogle grupper af ældre kræftpatienter har uhensigtsmæssige udrednings- og behandlingsforløb, og om det hænger sammen med medicinske, personlige eller strukturelle forhold. Vi håber, at den viden, vi får gennem projektet, i sidste ende kan være med til at forbedre overlevelsen for ældre kræftpatienter. Viden fra projektet skal blandt andet bruges til bedre kampagner til patienter og til videreu ddannelse af sundhedspersonale. Kræftrådgivningen i Lyngby er flyttet til Herlev Lige ved den pulserende ringvej i Herlev bliver kræftpatienter, pårørende og efterladte budt velkommen ind i en grøn og fredelig oase i en helt ny kræftrådgivning, som Kræftens Bekæmpelse og Realdania har bygget sammen. En gårdhave er husets hjerte, der er balkoner med morgenog eftermiddagssol, og en varm facade, skærmer husets inde- og udeliv. I de nye rammer tilbydes alle kræftramte rådgivning, samtalegrupper og fællesskaber i form af foredrag, kreative eller fysiske aktiviteter blandt andet Herlev Hospitals træningstilbud ”Krop og Kræft”. Den nye kræftrådgivning er Kræftens Bekæmpelse og Realdanias syvende kræft rådgivning i projekt ”Livsrum”. Den er bygget efter principperne om helende arkitektur med fokus på nærvær og hjemlighed. Kræftens Bekæmpelse har i alt 11 kræftrådgivninger – og syv af dem er ”Livsrum”. Fælles for dem er, at de ligger på hospitalets grund eller tæt på. De andre findes i Herning, Næstved, Odense, Roskilde, Vejle og Aalborg. Find alle Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning og støtte på Vi-hjælper.dk 4 tæt på kræft September 2019 Nu kan drenge også få gratis HPV-vaccination De seneste år har der været rekordstor stigning i antallet af piger, der bliver HPV-vaccineret og dermed er beskyttet mod livmoderhalskræft. Men også mænd kan få kræftformer, som skyldes HPV. Derfor kan drenge nu også få gratis HPV-vaccination. Hvert år får cirka 580 kvinder og 230 mænd kræft, som skyldes HPV, en seksuelt overført virus. Men mange af disse kræfttilfælde kan undgås, hvis man lader sig vaccinere med HPVvaccinen. Tilbuddet bør være ens for piger og drenge Piger har fået tilbudt HPV-vaccination i 10 år, og fra 1. september kan drenge, der fylder 12 år den 1. juli 2019 eller senere, få HPV-vaccination gratis hos lægen. Kræftens Bekæmpelse håber, at tilbuddet vil blive udvidet, så det gælder alle drenge mellem 12 og 18 år. På den måde vil drengene få samme tilbud som pigerne. Næsten 40.000 piger valgte sidste år at blive vaccineret mod HPV. Det var en rekordstor stigning på 20 pct. i forhold til året før. Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 69 pct. af pigerne fra årgang 2003 – altså de piger, som bliver 16 i år – nu færdigvaccineret. For to år siden gjaldt det kun 28 pct. af pigerne. I Norge har drenge i 7. klasse fået tilbudt gratis HPV-vaccination siden sommeren 2018, og hele 87 pct. af dem er blevet HPV-vaccineret. Håbet er, at tilbuddet i Danmark vil blive taget ligeså godt imod som i andre lande. Når man er vaccineret, beskytter man ikke kun sig selv. Man er også med til at færre bliver smittet. Læs mere om HPV på side 16 Kvinder Mænd Livmoderhalskræft 375 Analkræft 90 40 Kræft i skeden og kvinders ydre kønsorganer 60 Mundsvælgkræft 55 160 Peniskræft 30
Download PDF fil