stabiliseret, og han lå i respirator i tre dage, hvorefter det begyndte at gå den rigtige vej. Men undervejs var vi sikre på, at vi ville miste ham. Corona giver en ekstra frygt Julius er færdigbehandlet til november. Da skolerne lukkede på grund af corona, havde Julius allerede været isoleret derhjemme i to uger pga. skoldkopper på skolen. – Coronaen har ikke ændret så meget i vores hverdag, men det giver en ekstra grad af usikkerhed og bekymring, siger Liff. De mange år i isolation har betydet, at Liff altid for- søger at spotte, hvem der Jeg har lært at scanne folk. Ser de syge ud? Har de blanke øjne, hoster er syg, og hvem der ikke er: – Jeg har lært at scanne folk. Ser de syge ud? Har de blanke øjne, hoster de? Jeg rykker automatisk lidt væk de? Jeg rykker automatisk lidt væk fra folk, hvis fra folk, hvis de kommer tæt på, fortæller Liff, og selvom hun siger det med de kommer tæt på. smil i stemmen, så kan den skærpede opmærksomhed være hård: – Resten af verden bliver en lille smule farlig. Jeg vil gerne være social, men det kan jeg ikke af hensyn til Julius. Det har resten af verden ikke rigtig forstået før – men det gør de nu. Så corona har medført en slags solidaritetsfølelse, fordi folk nu forstår vores situation på en anden måde. – Isolationen er et fængsel, ja. Men det er et trygt fængsel. For vi er ikke syge, og så længe vi passer på os selv, så bliver det forhåbentlig ved med at være sådan, smiler Liff. Genåbningen bekymrer Men i takt med at samfundet åbner, opstår nye bekymringer. For coronaen er ikke væk, og Julius er stadig svækket. Julius selv er bange for at komme i skole. Han er bange for sygdom og for at komme i respirator igen. Så han er fortsat hjemme, men det har ikke været et nemt valg at træffe. Lægerne mener godt, at Julius kan starte i skole og påpeger, at næsten ingen børn bliver syge af corona: – Og det er sikker rigtigt, men der er næsten heller ikke nogen, der får tilbagefald af leukæmi. Så jeg kan ikke bruge statistik til noget. Jeg er ikke klogere end lægerne – men jeg er mor. Og Julius har ligget i respirator før, og den følelse af håbløshed kan jeg ikke bære at gå igennem igen. Så for hende gælder det om at finde en måde at håndtere angsten – og det har sådan set været et vilkår gennem mange år. – Der står altid en lille mand på skulderen af mig, og han skal nok minde mig om at være angst, hvis jeg ikke har andet at lave. Men han skal tøjles, og jeg vil ikke lade mig overmande af frygt. Vi fokuserer i stedet på at nyde livet, og det vi har og kan på trods af kræft, corona og isolation, siger Liff. n cta@cancer.dk – Vi prøvede at få det til at fylde så lidt som muligt for børnene, at jeg var i isolation. Mormor var jo hos dem, og de havde det godt. Derfor sms'ede Sara og jeg sammen, men vi havde kun to-tre facetime-opkald med børnene. Det skulle følge deres behov. Så det var nok mit afsavn, der var størst, fortæller Peter Corne lius om de 3½ uge, han boede isoleret i et som merhus. tæt på kræft 11
Download PDF fil