Mette fik skyldfølelse over at have givet et defekt gen videre til sin søn, og at hans børn måske ville arve det. I dag har hun fået bugt på de negative tanker. Nu har hun selv har fået konstateret brystkræft og sidder i slutningen af 2018 på Næstved Sygehus’ kræftafdeling og venter på sin første kemobehandling. Da lægen har hørt Mette remse op, er han ikke i tvivl. ’Jeg synes, vi skal tage en blodprøve og sende til Roskilde Sygehus'. Genetikerne skal teste, om Mettes kræft er arvelig. Hos cirka 5 pct. af alle kræftpatienter er sygdommen arvelig. Det betyder, at kræften skyldes en fejl i de gener, man har arvet fra sine forældre. Mistanken om arvelig kræft kan opstå, hvis flere familiemedlemmer har haft kræft, eller hvis en eller flere af dem har været under 50 år, da de fik kræftdiagnosen. Knude ved kavalergangen Nogle måneder inden er Mettes tanker optaget af alt andet end kræft. Hun har trænet op til et hårdt forhindringsløb, som det lykkes hende at gennemføre. Hun er 52 år gammel og i sit livs form. Så da hun en aften Juni 2020 tæt på kræft 19
Download PDF fil