TEMA Isolation ’Nu forstår folk, hvordan vi har det’ Liff og Julius er vant til at være isolerede: – Jeg har lært at træde vande. At slappe af i isolationen. Det er min opfordring til alle. Slap af og husk jer selv. Lad børnene kede sig, lad dem aktivere sig selv. Lad være med at have så høje ambitioner hele tiden, siger Liff Olivia Bytov. Isolationen er ikke ny for Liff Olivia Bytov. Hendes søn Julius på 8 år har leukæmi. For anden gang. Og det betyder, at familien i flere år har levet mere eller mindre isoleret. – Det er et fængsel, ja. Men det er et trygt fængsel, fordi vi ikke bliver syge. AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM n FOTO TOMAS BERTELSEN Julius var lige var fyldt 1 år, da det stod klart, at noget var galt. En knude var opstået bag Julius’ ene øre, og han havde feber. Forældrene Liff Olivia Bytov og Jakob Kargaard blev opfordret til at søge læge, og ret hurtigt viste det sig, at Julius havde akut lymfatisk leukæmi (ALL). Julius startede i 2½ års kemoterapi, der slog hans immunforsvar ned. Familien isolerede sig derfor helt, fortæller Liff. Det betød ingen fødselsdage, juleaftener eller familiesammenkomster: – Vi så ikke nogen mennesker af frygt for, at Julius skulle blive syg. Blev han ramt af eksempelvis skoldkopper, kunne det være livsfarligt. Det værste var, at han ikke kunne lære sine jævnaldrende fætre at kende. Det gjorde ondt, siger Liff. Situationen for den lille familie blev yderligere for- Juni 2020 tæt på kræft 9
Download PDF fil