1. MAD- OG DRIKKEVARER, DER ER OMFATTET Hele virksomhedens standardiserede sortiment er som udgangspunkt omfattet af guidelinene, dvs. mad- og drikkevarer som primært er sammensat af komponenter, som blot pakkes ud af indpakningen og/eller emballagen og evt. tilberedes, forarbejdes og/eller udportioneres efter standardiseret forskrift. Eksempler Madvarer: Burgere, sandwich, pizza, wraps, nuggets, pølser/brød, pølsehorn, salater, pommes frites, grønsager, saucer/dips, boller, morgenbrød, dessert, is, kage, wienerbrød, croissants, popcorn m.m. Drikkevarer: Kaffe, te, kakao/chokolade, øl, læskedrik, mineralvand, juice, mælk, milkshakes, smoothies, slush ice m.m. Kombinationer af mad- og drikkevarer: Kaldes typisk en menu og består fx af en burger/sandwich, pommes frites, ketchup/dip og en læskedrik eller en pizza slice, et æble og en drik. Mad- og drikkevarer, som ikke er omfattet I situationer, hvor måltidets sammensætning eller portionsstørrelsen ikke er standardiseret, er det ikke hensigtsmæssigt eller retvisende at oplyse energiindholdet. De er derfor ikke omfattet af guidelinene, bl.a.: Buffetservering Mad, som portionsanrettes på stedet, og hvor portionsstørrelsen ikke kan styres Mad, som sammensættes efter kundens ordre, fx sandwich med valgfrit tilbehør Mad og drikkevarer, som udbydes i mindre end 30 dage i løbet af et år Uforarbejdet frugt og grønt Hele brød. 6
Download PDF fil