a sundhedsminister Sophie Løhde skulle præsentere Kræftplan V i for- året 2025, valgte hun at gøre det på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor overlæge og professor Ismail Gögenur viste rundt på kræftafdelin- gen. Årsagen var, at Kræftplan V bl.a. stiller nye krav til forberedende indsatser for patienter før en kræft- behandling – også kaldet præhabilitering. Og Ismail Gögenur og hans kolleger er førende i Danmark med en tilgang, hvor de bruger kunstig intelligens til at udpege de mest skrøbelige patienter og giver dem et forløb med bl.a. fysisk træning og andre indsatser, så de bliver fysisk og psykisk klar til en operation for tyk- og endetarmskræft. I år bliver projektet udbredt til i alt otte afdelinger i Danmark i et forsknings- projekt, som er støttet af Knæk Cancer. Og det er samtidig ét af forskningsprojekterne i regi af Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi ACROBATIC, hvor præhabilitering har været et særligt fokusområde fra begyndelsen. – Det er ikke nok, at vi kan tilbyde alle mulige fine og effektive operationer, patienterne skal også kunne tåle dem, siger forskningscentrets leder Lene Hjerrild Iversen, der er professor ved Aalborg Univer- sitetshospital. Præhabilitering handler om at styrke patientens fysiske og mentale tilstand før en kræftbehandling. Man skal vide, hvad der er udfordringen for den enkelte patient, og derefter tilbyde de indsatser, der skal til for at forbedre patientens tilstand. Det kan være fysisk træning, forbedret kost, medicinsk behandling af f.eks. blodmangel eller forhøjet blod- tryk og hjælp til ryge- eller alkoholstop. Målet er at gøre den enkelte patient så robust som muligt, så kroppen bedre kan klare behandlingen og kommer sig hurtigere. Præhabilitering er relevant ved alle former for kræftbehandling. Og særligt ved kirurgi, da en operation udløser en kaskade af stress-reakti- oner i patientens krop, der påvirker alle organer i en negativ retning. – Med præhabilitering forventer vi, at flere bliver i stand til at gennemføre en operation, og at de, der bliver opereret, vil få færre komplikationer. I sidste ende vil det føre til, at flere overlever kræft og med en bedre livskvalitet, siger Lene Hjerrild Iversen. Ifølge Bente Thoft Jensen, der er klinisk sygepleje- specialist inden for urinvejskirurgi på Aarhus Uni- 49 Med præhabilitering forventer vi, at flere bliver i stand til at gennemføre en operation, og de, der bliver opereret, vil få færre komplikationer. Lene Hjerrild Iversen Professor ved Aalborg Universitetshospital versitetshospital og leder det særlige fokusområde præhabilitering i ACROBATIC, har det stor betydning, at præhabilitering er prioriteret i Kræftplan V. – Præhabilitering skal gerne ende med at stå med store bogstaver som starten på patientens behand- lingsforløb, og det kan Kræftplan V blive en løfte- stang for. Men det er vigtigt, at vi ved, hvilke tiltag der virker bedst, og derfor er forskningen så vigtig, siger hun. På de følgende sider kan du læse om nogle af de forskningsprojekter inden for præhabilitering, som Kræftens Bekæmpelse har støttet. Ordbog Præhabilitering foregår før behandlingen og hjælper med at forberede kroppen og sindet på, hvad der kommer til at ske. Det kan være træning, der styrker musklerne, rådgivning om kost og velvære, rygestop eller støtte til at forberede sig mentalt. F.eks. kan præhabilitering hjælpe med at forbedre fysisk form, så man er bedre rustet til at tåle behandlingens bivirkninger. Kilde: Kræftplan V Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi, ACROBATIC, blev etableret med 20 mio. kr. i støtte fra Knæk Cancer i 2021. Det er ét ud af 12 nationale forskningscentre, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer. 02 Forskning landet over
Download PDF fil