Kapitel 11. Hvis eleven ikke kan helbredes og ikke overlever sin sygdom Når barnets behandling indstilles Som beskrevet i kapitel 1 – introduktionska- pitlet om børnekræft – er det aktuelt 87 % af alle børn med kræft, der overlever deres sygdom, mens der i gennemsnit har været dødsfald blandt 14 % af børnene i de sene- ste 20 år. Det svarer til 510 børn, hvoraf 76 døde af deres kræftsygdom i perioden 2018 til 2022. Størstedelen af børnene døde af fremskreden sygdom. En mindre del døde akut af komplikationer i forbindelse med be- handlingen. Når et barns behandling indstilles, enten for- di den ikke har den ønskede effekt, eller fordi bivirkningerne er så voldsomme, at det ikke længere lægeligt kan forsvares at fortsætte den, indtræder barnet i den terminale fase. Det betyder, at barnet kun har kort tid tilba- ge at leve i. Denne fase kan vare alt fra dage til måneder. Nogle børn i den terminale fase tilbringer den sidste tid på hospitalet eller børnehospicet, mens det for andre børn er muligt at være derhjemme. Er barnet hjem- me og har overskud til det, er det nogle gan- ge et stort ønske fortsat at se enkelte ven- ner eller komme i skole, selv om det måske kun er i nogle få timer. Når skolen får beskeden om, at elevens be- handling indstilles, er der en række vigtige punkter, I indledningsvis skal tage stilling til. Det er vigtigt igen at understrege, at dette er noget, I på skolen skal være fælles om, da ingen lærer eller pædagog skal stå ale- ne i denne situation. Det er desuden vigtigt med ledelsesmæssig opbakning, så der af- sættes de nødvendige ressourcer til støtte- indsatsen. De første punkter, I skal afklare, er: • Har vi fortsat det optimale tovholder- team? • Hvordan skal kontakten med familien foregå fremover? • Hvem skal give klassen besked, og hvor- dan? • Hvem skal give forældregruppen besked, og hvordan? • I hvilken rækkefølge skal der gives besked til klassekammerater og forældregrup- pen? • Hvem skal ellers have besked? Kollegaer? Resten af skolen? • Hvordan kommer barnets sidste tid til at forløbe? • Hvordan forholder skolen sig til den kom- mende begravelse? • Hvilken støtte I sammen og hver især får til at håndtere situationen? ”Jeg havde brug for at tale med mine veninder om min begravelse. Det var for svært med mine foræl- dre. Jeg ville gerne have spillet en bestemt sang, der betød meget for mig. Det var rart og svært at kom- me i skole. Alle vidste, jeg skulle dø, men samtidig skete der også noget normalt.” 16-årig pige med sjælden kræftsygdom 119
Download PDF fil