Kapitel 2. Hverdagen på børnekræftafdelingen Kapitel 2. Hverdagen på børnekræftafdelingen De fleste børn med kræft vil være indlagt i kortere eller længere perioder, når de er i be- handling for deres kræftsygdom. Det er en stor omvæltning. Ikke bare for barnet, men også for forældrene. Især i den første tid, hvor alt er nyt og fremmed, og hvor både barnet, eventuelle søskende og forældrene skal forholde sig til en helt ny ’verden’, sam- tidig med at barnet skal starte i en intensiv og ofte langvarig behandling. Ligeledes vil mange børn med kræft have mange ambu- lante besøg på hospitalet, da ikke al behand- ling kræver indlæggelse. Ligesom det er relevant at have kendskab til de forskellige børnekræftdiagnoser og be- handlingsformer, kan det være relevant at få et indblik i, hvordan hverdagen på børne- kræftafdelingen kan tage sig ud. Det indblik får du i dette kapitel. Hverdagen går fra at være velkendt til at være ny og anderledes Når et barn med kræft enten er på hospi- talet til et ambulant besøg eller er indlagt i en længere periode, er han eller hun oftest sammen med den ene af eller begge sine forældre. Da det ikke er ualmindeligt, at bar- net kan være indlagt i adskillige måneder ad gangen, bliver hospitalet, og især hospi- talsstuen, på mange måder familiens andet ’hjem’. ”Køkkendamen er den samme hver gang, og hun husker mig. Og hende, der gør rent. Hun banker på. Hun er den eneste, der banker på hver gang. Det gør de andre ikke. Hende, der gør rent, hun ved godt, at det er her, vi bor.” 6-årig pige med leukæmi Men det kan være udfordrende, når hospita- let samtidig er en arbejdsplads, hvor de an- satte har opgaver, der skal udføres, og der er aktivitet døgnet rundt: Alarmer bipper, døre går op og i, trin op og ned ad gangen, rengø- ring og lys, der tændes midt om natten, fordi der skal gives medicin eller tjekkes værdier som blodtryk, puls og temperatur. Samtidig er hospitalet også et sted med meget liv: børn, der leger på gangene, børn, der bliver akut indlagt, gæster, der kommer og går, samt fysioterapeuter, hospitalsklovne og le- gehelte, der kommer på besøg på stuen eller afdelingen. For mange er det at være ind- lagt ensbetydende med uro og manglende kontrol, men for familierne er der ikke noget valg, og selv om de er taknemmelige for ho- spitalets hjælp, ændrer det ikke ved, at livet på hospitalet kan være stressende. ”Man bliver sindssyg træt, når man er indlagt sammen med sit barn. Man sover virkelig dårligt, når ens barn skal tisse fem gange på en nat, og man hver gang skal op og sørge for, at det kommer i en kolbe, afmå- le det, tage pH-værdi og skrive i et skema. Når man har gjort det fem gange på én nat, så er man bare træt. Og det gør man så seks dage i træk, mens kuren står på.” Mor til dreng med leukæmi Familierne skaber deres egne rutiner, uanset om det er et ambulant besøg eller en læn- gere indlæggelse. Dagene veksler mellem undersøgelser, prøver, behandling, stuegang og samtaler med personalet – og derimel- lem en masse ventetid. Der er nemlig me- get ventetid, når man er indlagt: venten på 25
Download PDF fil