Kapitel 9. Hvordan kan en elev med kræft inkluderes i klassens fællesskab? I processen med at vende tilbage til skolen er det vigtigt med støtte fra voksne, som kan hjælpe eleven tilbage i klassens fælles- skab såvel socialt som fagligt. Når man er gået glip af meget undervisning, opstår der for nogle faglige huller, som kan medføre, at man har svært ved at følge med. Der skal hjælp til at fylde disse huller igen. Samtidig kan der være sket meget i klassen på den sociale front med hensyn til relationer og venskaber, mens eleven har været væk. Inden eleven vender fysisk tilbage til skolen, hvad enten det er på et kort besøg eller i et lidt længere forløb, er en række forberedelser nødvendige for at sikre, at det bliver en god oplevelse for alle parter. God forberedelse mindsker nemlig risikoen for usikkerhed og misforståelser blandt klassekammeraterne, og det giver både klassen og den elev, som skal tilbage til skolen, større tryghed, når alle ved, hvordan det kommer til at foregå. Vi anbefaler, at I, hver gang eleven kommer til- bage til skolen efter længerevarende fravær, revurderer forberedelserne, da noget sag- tens kan have ændret sig, siden eleven sidst var i skole. Nedenfor finder du en række punkter, der kan hjælpe dig med at få eleven godt tilba- ge i klassen. Tal med forældrene og eleven, inden han eller hun vender tilbage til skolen Inden eleven kommer i skole, er det godt at tale med ham eller hende og hans eller hen- des forældre om en række praktiske ting, så I er forberedte. Husk at dele de aftaler, I ind- går, med klassens andre lærere. I kan bl.a. tale med forældrene og eleven om: • Deltager forældrene den første dag? • Har eleven nogen fysiske forandringer, de andre elever skal være forberedte på? • Hvor meget ved eleven om sin egen syg- dom? • Hvem skal kontaktes, hvis eleven får det dårligt? • Skal der træffes praktiske foranstalt- ninger om f.eks. kørestol eller andre hjælpemidler? • Skal der tages særlige hensyn, f.eks. hvad angår elevens immunforsvar? • Må eleven komme ud i frikvartererne? • Hvad magter eleven fysisk? • Hvilke krav kan I stille til eleven? • Hvordan elevens faglige niveau er i for- hold til klassens faglige niveau? • Hvor meget skal kammeraterne vide? • Er der behov for særregler/skåne- hensyn? Tal også med din elev om, hvordan de første dage på skolen skal foregå, så han eller hun er forberedt, da det kan være overvældende at skulle tilbage efter langt fravær. • Hvem skal følge eleven ind i klassen? Hans eller hendes bedste ven, en foræl- der eller en lærer? • Hvilke lærere og/eller pædagoger vil være til stede i klassen? • Har eleven selv lyst til at fortælle klasse- kammeraterne om sygdommen, eller er det bedre, at læreren eller en forælder gør det? • Er det okay, at kammeraterne stiller spørgsmål, og hvordan skal de i så fald gøre det? 87
Download PDF fil