Børnekræft i Skolen

Børnekræft i SkolenBørnekræft i skolen ”Jeg havde lige været indlagt i isola- tion i 30 dage. Mine klassekamme- rater gad ikke at snakke med mig. Så min lærer sagde, at jeg skulle fortælle om det. Om isolationen. Så fortalte jeg dem, at ingen måt- te komme tæt på mig, da jeg var i isolation på hospitalet, og at de ansatte havde sådan en slags dragt på. Men det gjorde det bare værre for mig. Så troede de, at jeg smitte- de. Jeg skulle sidde ved et bord for mig selv, fordi ingen ville sidde med mig. Det var ikke så fedt. Min lærer kunne godt have hjulpet mig. Jeg tror, de gjorde det, fordi de ikke vid- ste, om min kræft kunne sprede sig. Men det kan den jo ikke. De troede, de skulle passes på, altså beskyttes mod mig. Men det var jo mig, mig, der skulle passes på. De troede, jeg var i isolation for ikke at smitte an- dre, men det var jo omvendt.” 11-årig pige med anden kræftsygdom Du kan prøve at spørge klassekammeraterne om, hvad de har brug for at vide. Her kan du bruge deres mentaliseringsevne og forsøge at få dem til at forestille sig, at det var dem, som var syge og skulle starte i klassen igen. Hvilke behov ville de så have? Vær åben over for alle slags spørgsmål. De baner vejen for en accept af barnets forskellighed og gør denne til en relativt naturlig del af klassens liv. Alder og modenhed vil naturligvis afspej- le sig i spørgsmålene. Eksempler på spørgsmål og kommentarer fra klassen er: • ”Hvorfor må han komme og gå, som det passer ham, når vi ikke må?” • ”Hvorfor taler hun så mærkeligt?” • ”Får han aldrig sit hår tilbage igen?” • ”Det er strengt, at han må blive inde i spisefrikvarteret.” • ”Er du helt sikker på, at hun ikke smitter os?” • ”Hvorfor kan hun ikke komme med til fællesfødselsdagen?” INFO I denne boks kan du læse om nogle af de forandringer, der kan opstå hos et barn med kræft både under og efter afsluttet kræftbehandling Børn med kræft vil, uanset diagnose, forandre sig under behandlingen. Mange taber håret, og nogle tager meget på eller taber sig rigtig meget. Nogle har i perioder sonde eller har fået indopereret en port til medicin. Mange børn bliver trætte, får kvalme og bliver nem- mere kede af det, triste eller sure som følge af medicinen. Det er forandringer, alle kan se og vil bemærke. Derfor er det en hjælp, at du taler med klassen om disse forandringer – både de fysiske og de mentale. Efter afsluttet behandling får mange børn, uanset diagnose, også en række senfølger, der kan gøre det vanskeligt for dem at matche deres jævnaldrende kammerater. Det kan være træthed, koncentrationsproblemer, nedsat hørelse, nedsat syn, smerter i knogler, led og muskler eller nervesmerter i fødderne, som gør, at de f.eks. ikke kan løbe. 90Side 89Side 91