Børnekræft i skolen Opsummering I dette kapitel har du fået inspiration til samtalegreb, der kan være anvendelige, når du skal tale med børn om alvorlig og livstruende sygdom. Du har læst om, hvad der kan være årsag til, at ikke alle børn har behov for eller lyst til at tale om deres situation. Du har fået et solidt fundament til at have både strukturerede og spontane samtaler med børnene og samtalemetodiske greb som åbenhed, ærlighed og nysgerrig spørgen-ind til det, børnene fortæller. Kapitlets hovedanbefalinger er: • Fortæl og vis barnet, at du er oprigtigt interesseret i hans eller hendes situation og perspektiv og gerne vil tale med ham eller hende • Vær ærlig om og stå ved din usikkerhed og de ting, som du ikke ved nok om • Husk, at både strukturerede og spontane samtaler har stor værdi for børnene • Der kan være mange grunde til, at ikke alle børn har lyst til at tale om deres situation i skoleregi I næste kapitel kan du læse om, at det er naturligt at opleve sårbarhed, berørthed eller tvivl i støttearbejdet. 50
Download PDF fil