Børnekræft i skolen ”Før jeg blev syg, var jeg meget aktiv, spillede håndbold eller var altid på min trampolin. Det kan jeg ikke nu. Mange af mine gamle ven- inder kan godt finde på at gå ud på trampolinen, selv om jeg ikke kan gå med. Jeg er mere sammen med en ny pige i klassen nu. Hun er ok med, at vi bare skal sidde med en iPad eller tegne.” 11-årig pige med leukæmi Hjælp eleven med at prioritere Børn i et kræftbehandlingsforløb kæmper, både under og efter behandlingen, ofte med træthed og smerter på grund af deres syg- dom og behandling. De skal derfor tænke over og prioritere, hvad de vil bruge deres kræfter på. Det kan være svært at sige fra og erkende, at man ikke kan være med til det hele. Mange børn med kræft gør derfor alt, hvad de kan, for at være som de andre, da de bare gerne vil være, som de var, før de blev syge, og være en del af fællesskabet på samme måde som før. Det kan være en støtte, hvis du hjælper din elev med at prioritere, hvordan han eller hun skal bruge sin energi. Det kan du gøre ved at tale med eleven og hans eller hendes foræl- dre og foreslå: • ”Bliv inde i frikvarteret og slap af, så du har overskud til matematiktimen.” • ”Hvis du gerne vil med i biografen i mor- gen, skulle du måske ikke komme i skole om dagen. Hvad tænker du om det?” • ”Hvis Emma gerne vil have overskud til at deltage i SFO, kan hun måske møde lidt senere i skolen.” Lav aktiviteter, som alle kan deltage i En elev, der er syg, vil fortsat gerne tale om helt almindelige ting, grine og være med i det, de andre laver. Men mange syge børn er fysisk begrænsede og kan i perioder ikke være med til at spille fodbold, hoppe på trampolin eller gå særligt langt. De børn, som oplever koncentrationsbesvær, kan også have brug for at lege eller hænge ud i min- dre grupper, og de kan have brug for hjælp til at ridse regler op. Hjælp derfor klassen med at være idérig, så der laves aktiviteter, som alle kan deltage i. Det betyder ikke, at de andre ikke må lave andet, men planlæg, at der i frikvartererne er flere muligheder og minimum én mulighed, som alle kan deltage i. Det kommer ofte også andre børn i klassen til gavn. I kan f.eks., inden frikvarteret starter, have en kort snak om, hvad eleverne gerne vil lave, og hvem der er med på de forskellige aktiviteter. På den måde har alle mulighed for at være med i en aktivitet. Du kan hjælpe ved at • tale med eleven om, hvilke aktiviteter han eller hun fortsat gerne vil og har overskud til at deltage i • tale højt om det i klassen, så de andre forstår, hvorfor eleven nogle gange ikke kan være med i legene eller aktiviteterne • tale med klassen om, at alle kan have særlige behov, og at I altid hjælper hin- anden i klassen, så alle kan være med Ved at tale åbent om forskellige måder at være sammen på bidrager du til at mindske stigmatiseringen af det syge barn, og sam- men skaber I en kultur, hvor klassen i fælles- skab finder løsninger, og hvor det er okay at tale om de forandringer, kræftbehandlingen og eventuelle senfølger medfører. 92
Download PDF fil