At strukturere arbejdet med sygdom og sorg er der gået endnu længere tid. Dermed opstår der risiko for, at sorg- handleplanerne ikke længere afspejler virkeligheden i det individuelle dagtilbud, hvilket giver en falsk tryghed. For mange pædagoger kan det dermed blive voldsomt frustrerende at stå i en situation med kri- tisk sygdom eller et dødsfald, hvor man personligt er meget berørt, og opleve, at det sikkerhedsnet, man troede eksisterede, ikke fungerer i praksis (Lytje, 2021). Pædagogen kan i denne situation hurtigt føle sig alene, og midt i kaosset kan det være svært at finde ud af, hvordan der skal handles. VÆRD AT VIDE Antal børn, som oplever kritisk sygdom og dødsfald Årligt oplever 11.000 børn i alderen 0-6 år, at en af deres for- ældre bliver kritisk syg, mens 250 børn på samme alder årligt mister en far eller mor. Kilde: Danmarks Statistik, 2022 Hvis dagtilbudspersonalet er uforberedt på, at kritisk sygdom og død kan ramme deres hverdag, giver sådanne begivenheder, når de sker, en lang række udfordringer – både for det berørte barn, dets fa- milie og personalet selv. For hvordan bør det pædagogiske personale agere i det første møde med familien? Hvor går grænserne i forhold til privatlivets fred? Hvordan taler man med en 5-årig om kræft? Der findes ikke nogen enkle svar på disse spørgsmål. Forældre og børn har forskellige behov og ønsker, alt efter hvad de har oplevet, og hvem de er. Forskning viser dog, at forældrene i høj grad ønsker at blive mødt af et dagtilbudspersonale, der har modet og den nødvendige viden til at sætte rammerne for, hvordan der kan samarbejdes igennem den svære tid (Lytje & Dyregrov, 2021b). 101
Download PDF fil