GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG sygdomme kan også medføre alvorlige udfordringer for barnet og fa- milielivet, men er generelt ikke omfattet af ovenstående begreb. Selv- om kritisk sygdom dermed ikke behøver at medføre risiko for at dø, vælger vi i denne bog at indskrænke begrebet til at dække over dette. I denne bog defineres kritisk sygdom dermed primært som kræft og akutte hjerte-kar-sygdomme. Ulykker Selvom kritisk sygdom som begreb ikke inkluderer bilulykker og andre former for akutte legemsbeskadigelser, hvor et familiemedlem bliver sengelagt, er det dog vigtigt at fastslå, at der ved sådanne begiven- heder også er brug for ekstra omsorg og støtte til at bearbejde op- levelsen for det berørte barn. Støttebehov for familier og børn, som oplever ulykker, vil alt efter ulykkens omfang ofte kræve den samme støtte som ved kritisk sygdom eller dødsfald. Dør en forælder i ulykken, vil dagtilbuddet have behov for at følge de retningslinjer, der er opsat i forbindelse med situationer med dødsfald. Ender den berørte med en akut indlæggelse på hospitalet eller med behov for et længere resti- tueringsforløb og genoptræning, vil forløbet og støttebehovene ofte læne sig tættere op ad de retningslinjer, dagtilbuddet har nedskrevet for støtte under kritiske sygdomsforløb. Yderligere faktorer, for eksem- pel hvis den ulykkesramte har ændret udseende som konsekvens af ulykken, eller hvis barnet selv har været involveret eller vidne til det, der skete, kan kræve yderligere og mere intens støtte. I sådanne situa- tioner er det altid en god idé at vende situationen og eventuelle støt- tebehov med eksterne specialister, da der kan være behov for mere specialiseret hjælp, end hvad dagtilbuddet kan tilbyde. 22
Download PDF fil