Forældresamarbejde under kritiske sygdomsforløb og efter dødsfald tig meget, jeg pludselig gik glip af med ham [deres søn] … og hvor jeg ligesom mistede den rolle, jeg havde. Det har været noget, som stadigvæk fylder hos mig, og som jeg har haft rigtig svært ved at parkere. Den tid, jeg har mistet med ham.” (Anne-Sophie, tidligere kræftpatient og mor til 2) For barnet kan dette rolleskifte være forbundet med sorg og savn, som for eksempel kan komme til udtryk igennem urolig søvn, vrede over for den raske forælder og i nogle tilfælde også over for den syge. Det kan også afstedkomme en pludselig separationsangst ved afle- veringer i dagtilbud, pasning eller fritidsaktiviteter (se også kapitel 4). Herudover er der for mange forældre i sorg følelsesmæssige belast- ninger i form af savn og smerte over, at man har mistet eller er bange for at miste sin livspartner og forælderen til ens børn. Det lægger alt sammen et ekstra pres på en familie, når far eller mor er syg eller dør. I nedenstående beskriver Camilla meget fint, hvordan hendes sygdom ikke kun fik betydning for hende selv, men for hele familien: ”Det der med, at man sådan tager en forælder ud af ligningen, når man har 3 små børn, det betyder virkelig, at det rammer! Altså, al den logistik, som skal køre, og al den omsorg, der er brug for og sådan noget. Det bliver virkelig ramt, fordi man pludselig tager den ene ud, og til gengæld tilsætter man så en masse bekymringer og et stort behov for omsorg.” (Camil- la, tidligere kræftpatient og mor til 3) Forældrene kan også have sværere ved at imødekomme deres børns behov rent fysisk. Man kan måske ikke løfte sine børn, sætte sig på gulvet og lege eller bare hente et glas vand til dem. Det kan være en praktisk udfordring, men det kan også sætte mentale spor ikke ale- ne undervejs i sygdomsforløbet, men også efter endt sygdomsforløb. Det oplevede Anne meget tydeligt: ”Nogle gange blev jeg også nede i kælderen. Altså. Fordi det var nemmere. Så skulle jeg ikke forholde mig til den smerte, det var, at jeg ikke kunne det, jeg gerne ville. At jeg syntes, jeg 143
Download PDF fil