Små børns forståelse af kritisk sygdom og sorg Ser man på mængden af litteratur, der findes, om børns støttebehov ved kritisk sygdom og dødsfald blandt deres nærmeste, vil man hur- tigt opleve, at der findes langt mere viden om reaktioner fra ældre børn end reaktioner fra små børn. Denne ubalance skyldes, at det i høj grad kan være rigtig svært at forstå og undersøge små børns sorg. For hvordan forstår et 3-årigt barn overhovedet kritisk sygdom og døden som koncepter, og hvilken indvirkning har barnets forståelse på de ef- terfølgende reaktioner og processer? Hvor man ofte kan forvente, at et 12-årigt og et 14-årigt barn har lignende forståelser af, hvad det vil sige at være kritisk syg eller død, kan der være stor forskel på, hvordan et 2-årigt barn og et 4-årigt barn forstår disse koncepter. Selvom børn i begge aldersgrupper stadig er på en udviklingsrejse mod voksenlivet, er små børn i en situation, hvor både deres kogniti- ve udvikling og verdensforståelse er meget ufuldkommen. Forskning (f.eks. Hunter & Smith, 2008; Slaughter, 2007) viser, at børn i alderen 3-4 år for eksempel endnu ikke har udviklet en fuld forståelse af dø- dens endelighed. De kan derfor stadigvæk tro, at den afdøde vender tilbage, fryser eller har behov for søvn. På samme måde kan børn igen- nem deres fantasi overvurdere deres indvirkning på verden og tro, at handlinger eller tanker kan føre til kritisk sygdom og dødsfald (Balk, 2010; Visser et al., 2004). Fordi børn kan have så forskellige forståelser af kritisk sygdom og død, kan det være svært for os voksne at vide, hvad de har brug for på de forskellige alderstrin. Uden denne viden kan der dog hurtigt opstå situationer, hvor vi ikke får givet den omsorg, der er behov for, eller er opmærksomme på barnets udviklingsspecifikke bekymringer. Der- med bliver det vigtigt for det pædagogiske personale at have viden om, hvilke forståelser og støttebehov børn har, alt efter hvor de er i deres udvikling. Det ser vi nærmere på i dette kapitel. Kritisk sygdom versus dødsfald Børns sorgforståelse ved kritisk sygdom og dødsfald har ikke været et område, forskere har været overvældende interesserede i igennem det sidste årti. Der findes en del ældre litteratur om børns forståelse af døden og de deraf udsprungne støttebehov, men børns reaktioner på kritisk sygdom er mindre undersøgt. Dette skyldes først og fremmest, 55
Download PDF fil