GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG Bogens tidligere kapitler har præsenteret forskellige perspektiver på de udfordringer, børn kan opleve i forbindelse med kritisk sygdom og dødsfald. Kapitlerne har gennemgået, hvordan børns alder (kapitel 4), sygdommen og dødsfaldets type (kapitel 3) såvel som socioøkonomi- ske faktorer (kapitel 3) spiller ind på barnets efterfølgende reaktioner og sorgproces. Disse gennemgange har haft til formål at skabe en grundlæggende sorgforståelse og viden, der kan bruges til at vægte de beslutninger, man tager i arbejdet med kritisk sygdom og døds- fald. Når man i det virkelige liv står over for en situation, hvor nogen er kritisk syge eller skal dø, er det dog alligevel helt naturligt, hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt, uanset hvor meget man har be- skæftiget sig med emnet. Med alle de individuelle faktorer, der influerer og former et sorg- forløb, er det umuligt at lave et generelt støtteforløb, som herefter kan bruges i alle henseender og til alle børn. Skal man have et godt sorgberedskab i dagtilbuddet, handler det derfor om at have gode rammer for den støtte, man ønsker at give, men også at have evnen til at justere og tilpasse denne støtte til barnets og familiens særlige behov. Forrige kapitel beskæftigede sig med implementeringen og vedligeholdelsen af et sådant sorgberedskab, mens dette kapitel går i dybden med de tiltag, som ofte er nedskrevet i sorghandleplanen. For hvilken konkret støtte er det egentlig, man som pædagog kan give til sorgramte børn? Hvad er forskellen på den støtte, forældre giver, og den støtte, dagtilbuddet står for? Hvilke opgaver opstår i tiden op til et dødsfald, og hvad gør man, hvis barnet mistrives på trods af dagtil- buddets indsats? Alt dette findes der svar på her i kapitlet. Men inden da vil kapitlet starte med at afklare, hvad forskellen er på rollen som pædagog i forhold til rollen som forælder, når et barn oplever kritisk sygdom eller dødsfald. Pædagogens rolle Der er forskel på forældres og pædagogers ansvar og rolle, når et barn oplever sorg. Børn socialiseres i flere arenaer (Dencik et al., 2008), og her er dagtilbuddet særligt vigtigt. Det er derfor centralt at være op- mærksom på, at der er forskel på, hvilken støtte og hjælp der hører til i den private sfære – modsat den støtte, som gives i dagtilbuddet. Re- 116
Del
Print
Download PDF fil