GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG Mille bliver afleveret af bedstemor, som hvisker pædagogen Vera i øret: ”Det står rigtig skidt til med Milles mor, men det er ikke noget, vi skal snakke om.” Vera mærker et sug i maven. Adams far kommer med sin søn og ser på Mille og Vera og spørger med blød stemme: ”Hvor- dan går det med Milles mor? For hun er da syg, ikk’?” Vera bliver usikker. Hvad kan hun fortælle Adams far? Hun vil så gerne hjælpe Mille, men hun kan jo ikke fortælle, at mor er meget syg – eller kan hun? Spørgsmålene hober sig op, for skal hun mon spørge Milles forældre om lov først? Har Mille mon brug for anden hjælp end den, hun kan give hende? Hvordan kan Vera hjælpe Mille og hendes familie? Hun vil jo så gerne … Når et dagtilbud møder et barn, hvor familien er ramt af kritisk syg- dom eller dødsfald, kan ønsket om at hjælpe familien overskygge ind- sigten i, hvordan et dagtilbud kan agere inden for lovgivningen. Det er dog ikke eksplicit beskrevet, hvordan et barns sorg bør håndteres. Derfor kan der i dette kapitel læses om, hvordan dagtilbudslovgiv- ningen skaber rammerne for forældresamarbejdet, hvad personføl- somme oplysninger er, hvornår de kan og må videregives, og hvornår, hvordan og hvorfor der skal indhentes samtykke, når der er tale om andre samarbejdspartnere end forældrene såsom bedsteforældre el- ler legekammeraters forældre. Desuden præciseres det, hvornår pæ- dagoger er forpligtede til at rådgive om andre hjælpeforanstaltninger, og hvornår der skal laves underretning i tilfælde, hvor der er bekym- ring for barnets trivsel. Da det enkelte barns situation er unik, afsluttes kapitlet med eksempler på, hvornår pædagogens professionelle døm- mekraft nødvendigvis må være en del af refleksionen over den hjælp og støtte, der tilbydes barnet og familien. Målet med dette kapitel er derfor at give det nødvendige kendskab til at tilpasse støttetiltagene, således at de er i overensstemmelse med gældende danske lovgivning. 180
Del
Print
Download PDF fil