RÅD: HVORDAN TALER JEG OM MIN SYGDOM MED MIT NETVÆRK? For mange unge er det befriende at dele deres følelser og tanker om alt det, der hører til at være syg med kræft. Andre har mindre behov for det. Afsnittet her skal derfor ikke tolkes, som om du har ”pligt” til at fortælle – men som en inspiration til, hvis du gerne vil. • ”Samtalestartere”: Hvis du er i tvivl om, hvordan du åbner samtalen, kunne sætninger fx være: ”Jeg er lidt nervøs for at fortælle, hvordan det går. Nu prøver jeg bare…” ”Du må gerne spørge. Jeg skal nok sige, hvis der er noget, jeg ikke vil tale om.” ”Du behøver ikke sige så meget. Det er rart, at du bare lytter”. • ”Samtalelukkere”: Omvendt kan der også være situationer, hvor du har behov for at ”lukke” samtalen – det kan sagtens gøres på en høflig måde, såsom: ”Tak fordi du spørger. Det må du altid gerne gøre. Lige nu har jeg mest brug for at tale om alt muligt andet”. ” Det var rart at have et generelt samtaleemne klar at rykke hen på, så der ikke opstod den dér pinlige tavshed. Det kunne være: “Hvad skal du i som- merferien?”, “Hvad har du lavet i weekenden?” eller sådan noget. Ida, fik brystkræft som 32-årig • Korte samtaler kan også noget: For nogle tager det lidt af presset, hvis der også er plads til kortere samtaler om din sygdom i dagligdagen, og det er tilladt for både dig og dine samtalepartnere at skifte emne igen. Dette kan være fint at italesætte over for dit netværk, at du ikke altid har behov for en lang snak, men bare lige at ventilere lidt. 38
Download PDF fil