SÆRLIGT OM : HVILKE TANKER OG SPØRGSMÅL KAN FYLDE? Som ordbogen viser, er der altså en hel række fertilitetsbevarende behand- linger, som kan give anledning til mange tanker og overvejelser. Måske kan du genkende nogle af de følgende tematikker. STORE SPØRGSMÅL UNDER TIDSPRES De fertilitetsbevarende behandlinger kan kræve, at du tager en hurtig be- slutning, så du kan komme i gang med din kræftbehandling. Der er ingen rigtige eller forkerte beslutninger. Alle er forskellige, og det er helt okay, hvis ønsket om børn ikke fylder for dig nu – eller nogensinde. ” Når du først bliver diagnosticeret med en kræftsygdom, så går det enormt stærkt, og dit liv bliver overtaget af sundhedsvæsenet, så det kan være svært at følge med. For mig handlede det først og fremmest om at blive rask og komme ud på den anden side, og ikke så meget om fertilitet – det måtte jeg tage hånd om efterfølgende. Hans Peter, fik testikelkræft som 32-årig Det er forståeligt, hvis du bliver ramt af tvivl. Og hvis du i det hele taget føler det voldsomt, at du oveni beskeden om kræft også skal konfronteres med din fertilitet. For kvinder er det ofte et spørgsmål om udtagning af æg eller ægge- stok, som eventuelt betyder, at man skal starte i hormonbehandling. Mange mænd bliver tilbudt at deponere sæd, hvilket også er en stor beslutning at tage, potentielt under tidspres. Fertilitet kan føles som noget fjernt, og for nogle tabubelagt eller privat, at snakke om. Selve det at lave en sædprøve kan opleves stressende midt i et kræftforløb. 90
Download PDF fil