Kræft i Danmark 2025

Kræft i Danmark 20252025 er et afgørende år Hvert år bringer nye fremskridt på kræftområdet. Over- levelsen efter kræft i Danmark nærmer sig niveauet i de øvrige nordiske lande. Men 2025 er alligevel noget helt særligt. Med indfasningen af en sundhedsreform, der styrker de sammenhængende patientforløb, og en Kræftplan V med fokus på blandt andet tidligere diag- nosticering og bedre behandling for senfølger markerer 2025 forventeligt begyndelsen på en udvikling: flere vil overleve kræft, og flere vil få et bedre liv - både med og efter kræft. Det er en udvikling, vi har hårdt brug for. Tallene i denne publikation tegner et velkendt mønster: Stadig flere får kræft. I 2023 blev der registreret over 48.000 nye kræft- tilfælde, og kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark. Stigningen skyldes især, at vi som befolkning bliver ældre – og med alderen stiger risikoen for at få kræft. Heldigvis overlever flere også deres sygdom. Det er en positiv udvikling, men giver nye udfordringer, som sundhedssektoren skal være rustet til at håndtere. I denne udgave af Kræft i Danmark sætter vi fokus på udvalgte kræftsygdomme, der afspejler aktuelle sund- hedstendenser. Et eksempel er tarmkræft, hvor overle- velsen er steget markant over tid - og hvor nye tilfælde forebygges takket være screening. Få unge får tarmkræft, men desværre ses der nu en stigning blandt personer i denne gruppe, der diagnosticeres med sygdommen. Eksperter peger bl.a. på usund kost som en ud af flere mulige forklaringer, men der er fortsat behov for mere forskning for at forstå årsagssammenhængene. Mange kender sammenhængen mellem rygning og lun- gekræft, men færre er nok klar over, at tobak også øger risikoen for 13 andre kræftformer, heriblandt blærekræft. Det er en kræftform, hvor udviklingen i mange år har stået stille, men hvor der nu ses fremskridt. Ny behandling viser lovende resultater for patienter med blærekræft, der har spredt sig. Hvor denne patientgruppe tidligere blev betragtet som uhelbredelig i udgangspunktet, oplever nu omkring 30 procent (pct.) af dem, der får den nye behandling, at sygdommen forsvinder fuldstændig fra scanninger. For patienter med prostatakræft - den mest udbredte kræftform blandt mænd i Danmark - er spørgsmålet ikke, om der findes behandling, men hvornår den skal gives. Mange tilfælde udvikler sig langsomt og kræver ikke nødvendigvis behandling. Udfordringen er fortsat at finde de patienter, der har behov for aktiv behand- ling, og dem, som trygt kan undgå det. Nye teknologier som MR-scanning og kunstig intelligens giver håb om en fremtid med mere præcis diagnosticering og færre unødvendige behandlinger. Kræft i Danmark 2025 viser, at vi samlet set - politisk, forskningsmæssigt og i behandlingssystemet - bevæger os i en positiv retning for fremtidens kræftpatienter. Ved at sætte tal på udviklingen, som vi gør med denne publi- kation, ønsker vi at kvalificere de vigtige debatter, som ny forskning, behandlingsfremskridt og sundhedstendenser rejser blandt borgere, sundhedspersonale, forskere og politikere. Hormonprævention er eksempel på en anden form for forbrug, som forskerne forbinder med en øget kræftrisiko. Hidtil har man antaget, at hormonspiraler kun påvirker kroppen lokalt, men ny forskning fra Kræftens Bekæm- pelses Center for Kræftforskning viser, at de kan øge risikoen for brystkræft. Forklaringen er, at hormonerne når en højere koncentration i blodet end tidligere antaget og dermed kan påvirke cellernes vækst. Den nye viden rejser spørgsmål om bivirkninger ved forskellige former for hormonprævention og understreger behovet for mere forskning på området. God læselyst! Jesper Fisker Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Kræft i Danmark 2025 5Side 4Side 6