- Det vil vi bl.a. ændre ved at sende en besked ud til del- tagerne, inden de får tilsendt afføringsprøven, hvor vi skriver, at det er en rigtig god idé at deltage. Vi sender desuden to påmindelsesbreve, hvis man ikke har sendt prøven tilbage, siger han. Årsrapporten for 2023 fra Dansk Tarmkræft Screenings Database, hvor Morten Rasmussen er formand, viser, at der er social ulighed i deltagelsen i tarmkræftscreening. Ifølge rapporten var deltagelsen bl.a. lavere blandt per- soner, der bor alene, personer med kort uddannelse, personer med lav indkomst og blandt immigranter og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Og særligt i forhold til sidstnævnte gruppe er der behov for en øget indsats, mener Morten Rasmussen. - Derfor har Region Hovedstaden påført en QR-kode på ydersiden af indkaldelsen, hvor man kan få informati- onerne på forskellige sprog. Men jeg er overbevist om, at der er flere barrierer end de sproglige. I flere kultu- rer sætter man f.eks. lighedstegn mellem kræft og død, så man kan ikke se nogen ide i at deltage. Vi skal blive bedre til at forklare, at der er stor gevinst ved at deltage i screening, siger han. tilsvarende antal i 2023 var 265. Der er altså tale om relativt små tal og en beskeden forskel, understreger Morten Rasmussen. - Tendensen giver alligevel grund til bekymring. Det er ekstremt sjældent, at man får tarmkræft, inden man er 40, så det er ikke særligt effektivt at screene den gruppe. Jeg tror, vi skal finde årsagen til stigningen i den unge målgruppes egen adfærd, siger han. Pilen peger på kosten Den vurdering er professor Anne Tjønneland enig i. Hun er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og en af verdens førende forskere inden for kost, kræft og motion. Ifølge Anne Tjønneland tyder den forholdsvis hurtige udvikling i antallet af unge tarmkræftpatienter på, at årsagen overvejende skal findes i vores livsstil og miljø og ikke alene i genetiske ændringer. - Det er sandsynligt, at den stigende andel unge voksne med overvægt, fedme og ændringer i kosten spiller en rolle for mange af de tilfælde, som diagnosticeres før 50-årsalderen, siger hun. Forekomsten stiger blandt unge Der er god grund til at glæde sig over, at overlevelsen for tarmkræft stiger, imens antallet af nye tilfælde falder. Men dykker man dybere ned i tallene, ser man også en forholdsvis ny tendens, der giver anledning til bekymring: Flere unge voksne får tarmkræft. De seneste tal fra Cancerregisteret viser, at der over en 20-årig periode (2004-2023) har været en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 pct. i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt personer i aldersgruppen 0-49 år. Endnu mere alvorlig ser udviklingen ud i flere vestlige lande, bl.a. USA, hvor andelen af tarmkræfttilfælde blandt voksne under 50 år er fordoblet siden begyndelsen af 90’erne. Noget andet, der ifølge professoren kan være med til at forklare tendensen, er den stigende mængde af ultra- forarbejdede fødevarer i vores kost i løbet af de seneste 30-40 år. - De ultraforarbejdede fødevarer har et højt indhold af sukker, usundt fedt og tilsætningsstoffer og et lavt ind- hold af fibre. Det er kost, der bl.a. kan påvirke tarmmikro- biomet, altså bakteriesammensætningen i tarmen, i en negativ retning. Heldigvis kan vi selv være med til at forebygge tarmkræft ved bl.a. at dyrke motion og skrue ned for ting som forar- bejdet kød, alkohol og større mængder ultraforarbejdet mad. I 2004 blev der herhjemme registreret 153 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt 0-49-årige, mens det 30 www.cancer.dk
Download PDF fil