Fiskehandler Michael Chri- stophersen fra Fjerritslev er frivillig i Stafet For Livet, som er en række af events landet over, der støtter op om kræftramte og samler ind til kræftsagen. ”Jeg bliver bare så glad indeni, når noget lykkes. Så er det næsten som at stå på Orange Scene” ”Jeg gør en forskel for mennesker i krise bare ved at være den, jeg er” Jette Milwertz, 69, pensionist, værtsfrivillig og leder af en sorggruppe i Kræftrådgivningen i Aarhus Hvorfor er du frivillig i Kræftens Bekæmpelse? ”I 2009 mistede jeg min yngste søn til tarmkræft. Jeppe blev kun 24 år. At begrave sit barn er ikke bare helt forkert, det er enhver forældres værste mareridt – at man ikke er i stand til at tage vare på det barn, man har sat i verden. Da Jeppe døde, tænkte jeg: Aldrig mere kræft. Men efter noget tid gik det op for mig, at intet kunne give bedre mening. Jeg startede som værtsfrivillig i 2011 og har de seneste seks år også været leder af en sorggruppe sammen med en anden frivillig.” Hvad giver det dig at være frivillig? ”For mig er noget af det bedste, at jeg kan gøre en forskel for et menneske i krise bare ved at være den, jeg er. Det er så meningsfuldt et arbejde, som giver mig meget igen. Det handler også om at ære Jeppes minde. Der er ikke nogen mening med, at han døde. Men jeg kan måske finde en mening i det ved at gøre en forskel for andre. I gruppen af frivillige møder jeg andre, jeg kan spejle mig i. De har ikke nødvendigvis mistet et barn, men de har haft kræft inde på livet og har oplevet at være ude i tovene. Der- for møder man en empati her, som man ikke nødvendigvis bliver ved med at mærke andre steder. Og det er vigtigt at have nogen at dele sorgen med på den lange bane.” Hvad er den bedste oplevelse, du har haft som frivillig? ”Der er en stor anerkendelse af, at rollen som værtsfrivillig er vigtig – fra medarbejderne, patienter og de pårørende. Vi får også ofte tilbagemeldinger fra dem, der har deltaget i sorggrupperne. For nylig skrev en mand til os: ’Tak for jeres lange pauser. Tak for jeres eftertænksomhed og jeres umid- delbarhed’. Den mail blev vi glade for. For den fortæller, hvad det er, vi kan. Vi tør være i det svære rum, vi tør være tavse og give plads til tårer og svære følelser.” Hvad er det, der gør netop dit frivillige arbejde så vigtigt? "Som værtsfrivillig er vores vigtigste opgave at tage imod dem, der kommer ind ad døren til kræftrådgivningen. Vi kom- mer folk i møde og siger velkommen. Det kan lyde som en lille ting, men det er ofte mennesker i dyb krise. Opgaven er at få vedkommende til at slappe af og finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe netop denne person." 16 Tæt på kræft nr 1, 2022
Download PDF fil