TEMA Kræft og seksualitet Kræftpatienter står alene med seksuelle problemer For mange kræftpatienter påvirker sygdommen og kræftbehandlingen sex- og samliv. Det gælder særligt for kræft i underlivet, men alle kræftbehandlinger kan påvirke seksualitet og intimitet. Desværre oplever mange, at de ikke får hjælp til at håndtere problemerne. – Kræftpatienter skal ikke opleve at stå alene med så voldsomme følger af kræftbehandlingen, siger Laila Walther, afdelingschef for Patient- & Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse. Godt en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. Desværre oplever hele 79 pct., at de ikke får den nødvendige hjælp. Det viser den såkaldte barometerundersøgelse 2017 fra Kræftens Bekæmpelse, hvor over 5.000 kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet under udredning og behandling. – Det er en stor fejl, når der fra sundhedsvæsenets side ikke bliver spurgt mere ind til sex- og samliv og efterfølgende taget hånd om de problemer, patienterne har. Den mangelfulde opmærksomhed betyder, at otte ud af ti af de mange kræftpatienter, som har et behov for at få hjælp, kunne have et bedre og mere helt liv end dét, de har i dag, siger Laila Walther, afdelingschef for Patient- og Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse. Kræft giver ofte seksuelle senfølger En kræftsygdom påvirker ofte sex- og samliv i en eller anden grad, enten i en periode eller varigt. Det kan være angst, træthed eller utilpashed, der gør, at intimitet og sexliv bliver udfordret eller går i stå. Eller det kan være senfølger af kræftbehandlingen, der påvirker seksualitet og parforhold. For nogle er problemerne markante. For eksempel er rejsningsproblemer en almindelig følge af en operation for prostatakræft, mens kvinder, der behandles for kræft i underlivet, ofte lider af tørre og smertefulde slimhinder i skeden. Patienter, som har fået stomi, eller på anden vis har en ændret krop eller kropsfunktion, kan også opleve, at det har store konsekvenser for intimitet og seksualitet. Fysioterapeut, cand.scient.san, master i sexologi Helle Nygaard Gerbild har i en årrække rådgivet kræftpatienter om seksuelle problemstillinger i Kræftrådgivningen i Odense. Hun fortæller: – Der er særligt nogle kræftpatienter, som sundhedssystemet ikke gør nok for i dag. Det er for eksempel kvinder med kræft i underlivet og mænd med prostatakræft. De kommer til os med en oplevelse af, at de ikke er blevet forberedt på følgerne. Eller at de har fået stillet i udsigt, at der kan gøres noget ved følgerne, men at de sundhedsprofessionelle så ikke tager initiativ til at følge op på de seksuelle problematikker efter kræftbehandlingen. Manglende hjælp er ikke nyt Desværre er det ikke nyt, at kræftpatienter ikke får den nødvendige hjælp på dette område. I en tidligere undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse i 2013 svarede knap 62 pct. af de kræftpatienter, der havde behov for hjælp til problemer med sex- og samliv, at de slet ikke eller kun i mindre grad fik hjælp. Helle Nygaard Gerbild forklarer, at der kan være flere grunde til at behovet for hjælp ikke imødekommes. Dels kan seksualitet være svært for både sundhedspersonale og patienter at tale om, fordi det kan føles for privat. Dels mangler sundhedspersonalet ofte tid med patienten og viden om seksuelle senfølger, og hvad der kan afhjælpe dem. Og dels er det primære fokus for sundhedspersonalet af gode grunde kræftsygdommen. - Når noget ikke er en skal-opgave, vil det altid få andenprioritet i et system, hvor der er pres på ressourcerne. Derfor vil det være godt, hvis seksualiteten blev omfattet af de kliniske retningslinjer, så der ikke er tvivl om, at det her er noget, vi skal omkring i forbindelse med en kræftbehandling. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at ressourcerne også følger med, og at personalet klædes på med en god basisviden indenfor netop deres kompetencefelt, siger Helle Nygaard Gerbild. Viden og fælles retningslinjer Manglende hjælp til seksuelle problemer kan have store konsekvenser for patientens livskvalitet. Ikke mindst kan den manglende italesættelse fra sundhedspersonalets side gøre, at kræftpatienten føler sig alene med problemerne. – Det er ikke alle, der får en bedre seksuel funktion af at få hjælp. Men de får til gengæld en bedre forståelse for, hvorfor og hvordan problemerne er opstået, og ikke 10 tæt på kræft Marts 2018
Del
Print
Download PDF fil