og ser ikke som noget problem. Men når opgaven kommer op over 15-25 timer, så er det en meget stor opgave – og variationen i de ting, den pårørende hjælper med, er ofte omfattende. Det er her, vi kan se, at det begynder at have en betydning for arbejdsindsatsen. Marlène Spielmann, projektleder og specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Bent Greve, professor på Ros- kilde Universitet, forsker i arbejdsmarked og velffærdssamfund interesseorganisationer foreslår Kræftens Bekæmpelse tre nye tiltag, som kan forbedre forholdene for pårørende: Pårørendedage, fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov samt forbedret mulighed for afløsning i hjemmet. – Vi kommer med tre forslag, der på forskellig måde giver mulighed for større fleksibilitet. En del af det pres, som pårørende oplever, kommer også af bekymring for at miste arbejdet. Pårørende vil rigtig gerne fortsætte med at arbejde i et passende omfang, siger Marlène Spielmann. Mange forskellige opgaver Bent Greve påpeger, at den brede palette af opgaver, en pårørende ofte skal hjælpe med, også kan medvirke til et øget pres. Simpelthen fordi, man ikke nødvendigvis er lige godt rustet til at hjælpe med alle opgaver – men måske er nødt til at gøre det alligevel. – Det kan være med til at stresse dig som pårørende, hvis du har en række opgaver, du ikke føler dig i stand til at løse. Derfor giver det mening at se på, hvor du som pårørende hjælper bedst, og hvor det er bedre at få hjælp udefra. Men det betyder også, at den pårørendes indkomst er væsentlig for, hvor presset man føler sig, og det giver en ulighed. Nogle har muligheden for at betale sig fra hjælp – andre har ikke, men prøver at klare det hele selv, siger Bent Greve. Pårørende vil gerne hjælpe En undersøgelse foretaget af KMD Analyse viser, at 22 pct. af danskerne ’’ Det er klart, at det vil være sværere i nogle brancher end andre. En læge kan ikke pludselig smide i den erhvervsaktive alder har opgaver som pårørende for en alvorligt syg eller et menneske med handicap. For cirka halvdelen fylder hjælpen et par timer om ugen. I den anden ende af skalaen har 11 pct. alt under en opera- en arbejdsbyrde som tion, for at tage til lægesamtale med sin pårørende. Men hvor det er muligt, bør vi gøre det. pårørende på 15 timer eller mere ugentligt. – Som samfund har vi den forventning, at man som pårørende hjælper så meget, man over- Bent Greve, professor og hovedet kan, og at man arbejdsmarkedsforsker samtidig opretholder så normalt et hverdags- og arbejdsliv som muligt, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkeds- forsker, og tilføjer: – Det viser undersøgelsen, at mange også kan. At man hjælper nogle timer om ugen har ikke nød- vendigvis en påvirkning på arbejds- indsatsen. Det vil man typisk gerne Bedre rammer for pårørende Han ser et potentiale i, at vi som samfund skaber bedre rammer for pårørende: På statsniveau kan vi give bedre muligheder for, at de pårørende kan hjælpe, hvor det giver mening for dem og til gengæld få hjælp til de andre opgaver. Arbejdsmarkedets parter kan til gengæld tage på sig at give bedre mulighed for fleksibilitet på arbejdspladserne. – Det er klart, at det vil være sværere i nogle brancher end andre. En læge kan ikke pludselig smide alt under en operation for at tage til lægesamtale med sin pårørende. Men hvor det er muligt, bør vi gøre det. Vi kan se, at de pårørende, der har fleksible muligheder på arbejdspladsen, har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Bent Greve. Ud over samarbejdet med de andre interesseorganisationer er pårørende også et vigtigt politisk indsatsområde i Kræftens Bekæmpelse. Lokalforeninger og regionsudvalg går landet over i dialog med kommuner og hospitaler om, hvordan de kan inddrage og støtte de pårørende. n nankk@cancer.dk TEMA Pårørende og arbejdsliv Bedre forhold for pårørende på arbejdsmarkedet – tre forslag 1. Pårørendedage Det skal være muligt for pårørende at være væk fra arbejdet på dage, hvor deres nærtstående har aller mest brug for deres hjælp. F.eks. når den pårørende skal med til undersøgelser eller behandling på hospitalet. Fleksibel tilrettelæggelse 2. af hjemmehjælp og pasningsorlov Hvis du er pårørende til en døende, kan du søge plejeorlov, og denne orlov kan deles fleksibelt (eksem pelvis en eller flere dage ugentligt op til fuld tid). Desuden kan flere pårørende dele orloven, som de ønsker det. Det samme skal være muligt, når man søger pasningso rlov for at tage sig af en alvorligt syg pårørende. I dag kan en pasnings orlov kun deles i hele måneder eller – med accept fra arbejdsgiver – i hele uger. Det vanskeliggør en fleksibel deling af arbejde og pasningsorlov. På samme måde skal reglerne for hjemmehjælp være fleksible, så det er muligt som pårørende at blive ansat til at tage en del af plejeop gaverne på sig og få hjælp til andre opgaver af kommunen. Forbedret mulighed for 3. afløsning i hjemmet Pårørende, der passer en nært stående i hjemmet, skal sikres bedre mulighed for at få afløsning i hjemmet i nogle timer ugentligt. 11 organisationer står sammen bag forslagene: Danske Handicaporganisationer, Hjernesagen, Hjerneskadeforenin gen, Landsforeningen LEV, Parkin sonforeningen, Scleroseforeningen, Landsforeningen SIND, Pårørende i Danmark, Ulykkespatientforenin gen, Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse. Derudover er en stor del af landets øvrige patient-, pårørende- og handicapforeninger medunderskrivere. Januar 2019 tæt på kræft 11
Download PDF fil