’V i ved for lidt om de ældre kræftpatienter’ Mange ældre kræftpatienter klarer sig dårligere end de yngre patienter. Men vi ved for lidt om hvorfor. Tåler de behandlingen dårligere? Får de slet ikke behandlingen tilbudt? Eller skaber andre sygdomme og et skrøbeligt helbred problemer? Eksperter efterlyser klare retningslinjer og bedre samarbejde. AF IDA NYMAND AMMUNDSEN & CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM FOTO: OLE LARSEN FOTO: ODENSE UNIVERSITET 44 pct. af de danske kræftpatienter er fyldt 70 år, når de får stillet diagnosen, og antallet forventes at stige til mere end 50 pct. inden for de næste 20 år. Det sker, fordi vi lever længere, og da risikoen for kræft stiger med alderen, vil antallet af ældre patienter stige helt naturligt. Men sundhedsvæsenet er ikke gearet til at tage imod de ældre kræftpatienter. Det mener professor Jørn Herrstedt. I perioden 2013-2017 var han leder af AgeCare på Odense Universitetshospital, et eliteforskningscenter i ældre og kræft. – Det kan være komplekst at tilrettelægge en personlig kræftbehandling til den enkelte ældre patient. En 80-årig lever i gennemsnit 10 år længere, men der er meget stor forskel fra patient til patient. En frisk 80-årig kan således leve betydeligt længere, mens en skrøbelig patient på 80 kun lever gennemsnitligt tre år mere, forklarer Jørn Herrstedt og fortsætter: – Med alderen stiger risikoen desuden for nedslidte organer og for flere sygdomme så som sukkersyge, KOL og hjertesygdomme, og det kan have betydning for, om patienten i det hele taget kan tåle kræftbehandlingen. Men det kan være vanskeligt for den enkelte læge umiddelbart at udpege, hvem der kan tåle behandlingen, og hvem der ikke kan. Mangler retningslinjer Når kræftlægen i dag skal vurdere, om en patient kan tåle eksempelvis kemoterapi, operation eller strålebehandling, kan lægen – ud over at bruge sin sunde fornuft – støtte sig til internationale retningslinjer for at vurdere patientens generelle helbred. – Men den enkelte patients helbred kan være vanskeligt at vurdere, og de internationale retningslinjer er ikke præcise nok. Vi har derfor brug for nogle enkle og konkrete retningslinjer, der fortæller lægerne, hvordan de ældre patienter bedst behandles. Det siger professor Henrik Ditzel, der i dag er leder af AgeCare. Sammen med sit forskningsteam har han netop modtaget 3,6 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamling til at undersøge, hvordan sådanne retningslinjer kan se ud. Samarbejde om patienten Henrik Ditzel og Jørn Herrstedt peger desuden på, at kræftlæger ikke altid er klædt godt nok på til at tage sig af ældres problemstillinger med eksempelvis flere kroniske sygdomme og et skrøbeligt helbred. Det er en læge med speciale i ældre derimod, en såkaldt geriater. De mener derfor begge, at der på alle landets sygehuse bør være klinikker, hvor kræftlæger og geriatere samarbejder om de mest skrøbelige ældre. Geriateren kan lave en grundig vurdering af patienten og sammen med kræftlægen finde den bedste behandling. – I vores projekt vil vi derfor også udvikle en metode, der kan bruges til dels at vurdere den ældres helbred og dels til at vurdere effekten af, at skrøbelige ældre bliver henvist til en ældremedicinsk vurdering, forklarer Henrik Ditzel. Resultatet af en ældremedicinsk vurdering kan være, at lægerne får styr på patientens eventuelle andre sygdomme og medicinforbrug inden kræftbehandlingen. Og måske vælger at forsøge at få patienterne i bedre form, inden de starter behandlingen op. – Hvis vi nu tager os lidt bedre tid med nogle af de ældre patienter, får dem stabiliseret, medicineret korrekt og styrket fysisk, inden de starter kræftbehandlingen, kan de muligvis klare sig bedre gennem forløbet, forklarer Henrik Ditzel. Sådanne samarbejder er vigtige for at forbedre behandlingen af de ældre kræftpatienter og har også været udgangspunkt for flere projekter landet over. Et af projekterne stod speciallæge i ældremedicin, Cecilia Lund, i spidsen for. Det har nu ført til etableringen af en klinik på Gentofte Hospital. Her tager Cecilia Lund og hendes kollegaer imod de ældre patienter, der har brug for hjælp til at komme igennem behandling. – Vi kan se, at det gør en forskel. Vi undersøgte for eksempel en ældre patient med lungekræft. Han følte sig svimmel, og det var begyndt generelt at gå ned ad bakke for ham. Vi fandt ud af, at han fik fem forskellige slags medicin for blodtrykket. Men hans blodtryk var for lavt, han led af væskemangel og havde desuden øresten, som vi fik manøvreret på plads, forklarer Cecilia Lund: – Vi fjernede en del medicin og satte ham i gang med genoptræning. Hans svimmelhed forsvandt, og han blev klart stærkere og oplevede, at han kunne håndtere langt mere i sin hverdag og dermed også kræftbehandlingen. Det er ofte en kombination af tiltag, som skal til. Det kræver specialviden, og at man sætter tid af til en grundig undersøgelse. På den måde kan vi hjælpe de ældre pa- Professor Jørn Herrstedt Professor Henrik Ditzel 10 tæt på kræft Februar 2020
Download PDF fil