xxxx – Der sidder så mange kloge mennesker i hele verden og forsker i kræft. En dag finder de også noget til mig. Mit motto er, at tiden arbejder for mig, siger Sascha. – Mine venner betyder alt for mig. Når jeg er sammen med dem, føler jeg mig ikke syg. Men samtidig er det også dem, jeg kan læsse af på og lave sjov omkring min sygdom med. De giver mig motivationen til at kæmpe videre. Tiden arbejder for mig Men fremtiden er dog uvis. Den behandling Sascha får nu, er den sidste lægerne har på hylden. – Den her kemo kan ikke helbrede mig, men den kan vinde tid. Jeg stopper med behandlingen til foråret, og hvad der sker derefter, forsøger jeg ikke at tænke på. Jeg tager i stedet en dag ad gangen. Min mor har lært mig at se muligheder frem for begrænsninger. Når livet er hårdt, så putter hun mig i en dyne og siger: ’nu hygger vi og får det bedste ud af det.’ Hun er min superhelt og min klippe. Jeg kan til enhver tid læne mig op ad hende, for hun vælter aldrig, siger Sascha. Og både Susan og Sascha holder fast i troen på, at Sascha nok skal blive rask en dag: – Der sidder så mange kloge mennesker verden over og forsker i kræft. Mit motto er, at tiden arbejder for mig. En eller anden dag så finder de også noget, der kan gøre mig rask. – Men selvfølgelig får jeg også negative tanker. For der er ikke et alternativ til den her kemo, og jeg kan godt mærke, at det er hårdt for min krop. Så hvad nu hvis de en dag finder kuren, og min krop ikke vil tage imod den? – Men det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, så vi tager en scanning ad gangen og forsøger at leve i nuet, smiler Sascha. n cta@cancer.dk 20 tæt på kræft Februar 2020
Download PDF fil