Kræften vokser Men to år med intens kemobehandling fik ikke bugt med kræften. Allerede første scanning viste, at kræften igen var aktiv. Sascha skulle starte i en ny slags kemobehandling. Og sådan er det faktisk fortsat lige siden. Sascha har fået mange slags kemo, men hver gang hun er ude af behandling, begynder kræften igen at røre på sig. – Jeg har været syg lige så længe, jeg kan huske. Men mine forældre har gennem alle årene insisteret på, at jeg skulle have en så normal barndom som overhovedet muligt. De har aldrig ynket mig, men derimod sparket mig afsted til alt, hvad jeg kunne overkomme. Hvis jeg var dårlig om morgenen, fik jeg lov til at sove længe, men så snart jeg fik det bedre i løbet af dagen, kørte min mor mig i skole, fortæller Sascha: – For selvom jeg er syg, så er det vigtigt at holde fast i livet. Jeg skal have en uddannelse og en fremtid. Min mor og jeg har trænet tabeller i bilen, læst vejskilte og trænet stavning med de ord, vi mødte på vores vej. Vi har siddet sammen i timevis og kæmpet med lektierne. Jeg har altid sat mig mål, og det er vigtigt for mig at vise andre – men også mig selv, at man godt kan, hvis man knokler. Operation og ny kemo I 2015 besluttede lægerne at operere Sascha. En cyste i hjernen truede Saschas førlighed og motorik. Desværre gik den komplicerede operation ikke som ønsket, og det efterfølgende forløb var så voldsomt, at Sascha på et tidspunkt stoppede med at trække vejret. Men endnu en gang trodsede Sascha sygdommen og startede på en ny form for kemoterapi. Lægerne havde fundet frem til, at Saschas sygdom skyldes en særlig genmutation, og en ny medicin var netop blevet godkendt til præcis den mutation. – Til at starte med var vi fulde af håb. For denne gang var medicinen jo rettet mod lige præcis min genmutation. Men efter 10 måneder måtte jeg stoppe, da medicinen gav alt for mange bivirkninger. – Huden begyndte at skalle af i mit ansigt. Jeg fik store plamager på arme og ben, og jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne sidde ned, så jeg måtte stå op i skolen. Det var lige før, jeg skulle afslutte 9. klasse, og til sidst kunne min krop ikke mere, siger Sascha. Sascha stoppede behandlingen og gennemførte 9. klasse – endda med et eksamenssnit tæt på 11. Og det på trods af, at hun gennem lange perioder havde klaret skolearbejdet hjemmefra. Og for halvandet år siden startede hun på det kemoforløb, som hun stadig er i. Hver fredag skal hun ind på Rigshospitalet og have behandling. Ind til ’gak og gøgl’ i den røde stol med yndlingssygeplejerskerne, som hun siger – for selvom behandlingen er så hård, at den lægger hende fuldstændig ned i to dage, så gør hun stadig alt, hvad hun kan for at bevare det positive livssyn. Og så snart hun igen er ovenpå, går tiden med at indhente alt det forsømte med skole og venner. – Selvom jeg syg, så er det stadig vigtigt for mig at holde fast i livet. Mine venner betyder alt for mig. Når jeg er sammen med dem, så føler jeg mig ikke syg, fortæller Sascha. Februar 2020 tæt på kræft 19
Download PDF fil