Det gør mig faktisk rigtig ked af det, når jeg læser Thomas’ beretning. Der tegner sig et billede af en stærk og kærlig familie, som selv har kæmpet for at få en sidste tid med glæde og plads til at leve – men de burde have fået tidligere og bedre hjælp. Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. ’Fokus på livet – også når vi skal dø’ Thomas og Jannes historie gør dybt indtryk på Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun mener ikke, at familien har fået den hjælp, de burde have fået. Tidlig palliativ indsats Kræftens Bekæmpelse arbejder for at sikre en værdig død og et godt forløb for kræftpatienter, der ikke kan helbredes. Og det kræver en god palliativ indsats med fokus på behandling af fysiske smerter og lindring af angst og andre psykiske, fysiske og eksistentielle pro- bleme Den palliative indsats bør igangsættes tidligt. Fak- tisk allerede på det tidspunkt, hvor det står klart, at patienten ikke længere kan helbredes. Og det er ikke sket for Thomas og Janne. - I mine øjne burde det palliative team være blevet involveret allerede, da lægerne konstaterer, at Jan- nes kræft ikke kan helbredes. Ikke for at fjerne håbet, men for at involvere familien i situationens alvor, tale behandlingsmuligheder igennem og gøre det tydeligt, hvilken hjælp de kan få. - Det er vigtigt, at de behandlende læger og syge- plejersker tager initiativ til de nødvendige og alvor- lige samtaler, men det skete ikke. Familien står der- for meget alene, og det går for sent op for dem, hvor alvorlig situationen er. Det kan vi ikke være bekendt, siger Helen Bernt Andersen. Koordineret forløb Hun påpeger, at den palliative indsats sagtens kan gå hånd i hånd med behandlingen, men støtten til livs- truende syge patienter kan først blive rigtig god, hvis det samlede forløb bliver koordineret. Og det har også haltet i Thomas og Jannes forløb. - Det virker ikke som om, at der har været en patientansvarlig læge, der har taget ansvar for for- løbet. Særligt de sidste måneder, da Janne blev behandlet på to forskellige hospitaler for forskellige sygdomme, kunne være foregået langt bedre, siger Helen Bernt Andersen. Forskellige ønsker for den sidste tid - Da Janne blev henvist til den palliative enhed, ople- vede familien en forløsende ro – men de ønskede mere end det. De havde konkrete mål for, hvad Janne skulle nå i den sidste tid, og dem er det vigtigt at lytte til, mener Helen Berent Andersen. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at forvent- ningsafstemme med familierne, for ønskerne kan være meget forskellige. - Nogle vil have fred og ro eller tid til refleksion, mens andre – som Thomas og Janne – har mål og ønsker om at nå konkrete ting. Og begge ting skal den palliative indsats bakke op om. - Man skal lære den enkelte familie at kende, så man kan tage hensyn til den enkeltes behov og give indtryk af, at alt kan være muligt. Det levede liv skal være i fokus – også når døden er tæt på. Det er med til at sikre en værdig afslutning på livet, siger Helen Bernt Andersen Kræftens Bekæmpelse 21
Download PDF fil