på 2 og Magnus på 9 år. Peter er bankrådgiver, og Sara er sygeplejerske på en akut-afdeling. Håndvask og håndsprit Under kræftforløbet blev hverdagen anderledes. Kemobehandlingerne bankede Peters immunforsvar fuldstændig i bund, så allerede fra december måtte familien være påpasselige med at vaske hænder og bruge håndsprit for ikke at tage vira og bakterier med hjem. Undervejs kom corona til Danmark og lavede endnu flere benspænd. Ud over at Peter var i den særlige risikogruppe, var børnene nu hjemsendt fra vuggestue og skole – men Sara skulle passe sit arbejde som sygeplejerske. Med kemobehandlinger, der drænede energien, var Peters overskud heller ikke til at tage sig af børnene på fuld tid. Derfor flyttede Saras mor ind hos familien for at hjælpe. Bortset fra at Sara passede sit arbejde, holdt familien afstand til andre. Ud over Saras mor, så de kun Saras søster og svoger og deres to børn. Magnus og Mathilde havde ingen legeaftaler, og de så heller ikke farmor og farfar, som de normalt ser ofte. – Det var en rigtig svær situation. Både børn og bedsteforældre havde svært ved at forstå det. Særligt min mor. Hun savnede virkelig sine børnebørn, fortæller Peter. Isolation i sommerhus Lige før Peters sidste kemo begyndte Sara at hoste, og Magnus fik feber. Der var ikke noget at rafle om – Peter måtte tage i isolation i svigermors sommerhus. Det blev til 3½ uge alene – kun med selskab af svigermors kat. – Jeg er ikke typen, der tænker for langt ud, når jeg er alene. Sara synes nogle gange, at jeg tænker for lidt over tingene. Men jeg fylder ikke hovedet med en masse bekymringer, så jeg kan godt være alene med mine tanker. Og det er nok godt i sådan en situation, fortæller Peter. I den første uge til halvanden efter kemobehandlingen var Peter så dårlig, at han ikke tænkte synderligt over, at han var alene i sommerhuset. Dagene skulle bare gå. – Havde det været i starten af behandlingsforløbet, ville det måske have været anderledes. For så mærker man ting i kroppen, man bliver bekymret for. Nu kendte jeg bivirkningerne og vidste, hvad jeg skulle igennem, siger Peter. Han oplevede samtidig, at selv om han savnede sin familie og glædede sig til at komme hjem til dem, så gav det ro at være alene. Han kunne slippe den dårlige samvittighed over ikke at have energi til at lege med Mathilde eller spille fodbold med Magnus. – Det er selvfølgelig mærkeligt at være væk fra dem, man elsker. Men der er to sider af det, for samtidig gav det ro til, at jeg kunne slappe af og komme mig. Jeg tror, savnet var størst for mig. Sara havde en travl hverdag, hvor hun skulle passe sit arbejde og tage sig af ungerne. Og mormor boede hos dem for at hjælpe, så de var på ture hver dag, og der var masser af gang i den for ungerne. Derfor tror jeg ikke, at savnet var lige så stort den anden vej, siger Peter. n nankk@cancer.dk 12 tæt på kræft Juni 2020 – Vi fandt et niveau, hvor vi mødtes med så få som muligt, uden at ungerne blev helt bims. De havde brug for at være sammen med andre børn også. Derfor så vi deres to kusiner, som de leger godt med, fortæl ler Sara Cornelius Lyngsøe om isolationsperioden. Nu glæder familien sig over, at Peter er kræftfri, og at en mere almindelig hverdag stille og roligt kan vende tilbage. Jeg er ikke typen, der tænker for langt ud, når jeg er alene. Sara synes nogle gange, at jeg tænker for lidt over tingene. Men jeg fylder ikke hovedet med en masse bekymringer, så jeg kan godt være alene med mine tanker.
Download PDF fil