Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud bliver brugt mere 7 pct. Så mange flere kontakter havde rådgiverne i Kræftens Bekæmpelse til kræftpatienter og pårørende i 2019 sammenlignet med året før. Det viser en ny undersøgelse, der vækker glæde hos afdelingschef Pernille Slebsager: – Ingen skal stå alene med kræft,og det glæder mig, at vores gratis rådgiv ningstilbud bliver brugt mere og mere. AF DIDDER OPPERMANN FOTO LINE FALCK 2019 var endnu et år, hvor der var brug for Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning og støtte til at komme godt gennem et forløb med kræft. En ny undersøgelse viser nemlig, at kræftrådgivningerne og Kræftlinjen blev benyttet næsten 103.000 gange af kræftpatienter og pårørende i løbet af året. Det er en stigning på hele 7 pct., og det vidner om et stort og stigende behov, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patient- & Pårørendestøtte, Kræftens Bekæmpelse. – Stigningen viser, at vi udfylder en vigtig rolle i danskernes liv. Det gør mig glad, at vi kan hjælpe i en svær tid, både med svar på spørgsmål, individuel rådgivning eller fællesskaber med andre, der er i samme situation, siger Pernille Slebsager. En af dem, der har gjort brug af Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning og støtte, er 55-årige Bente Agerbæk, der har uhelbredelig lungekræft. Hun har deltaget i en samtalegruppe for kronisk syge kræftpatienter i Kræftrådgivningen i Herlev. – I kronikergruppen har jeg fundet ud af, at jeg ikke er alene. Man går med alle de her svære tanker og vil gerne skåne sin familie. I gruppen ved vi alle, at vi skal leve med og dø af den her sygdom. Det er hård kost, og det skal man kunne dele med nogen, fortæller Bente Agerbæk. Gratis rådgivning til kræftramte, fordi danskerne støtter os Ud over kræftrådgivningen i Herlev har Kræftens Bekæmpelse 11 andre kræftrådgivninger i hhv. Aalborg, Aarhus, Herning, Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Hillerød, Næstved, Roskilde og København. Her kan danskere med kræft inde på livet få samtaler med en professionel rådgiver. Man kan også deltage i samtalegrupper, motion, yoga, mindfulness, for edrag og meget mere. Især har man også mulighed for at møde andre kræftpatienter og pårørende i samme situation. – Det er en stor lettelse, at jeg har fundet et fællesskab i gruppen, siger Bente Agerbæk. Og den følelse deler hun med mange af de andre kræftramte, der også kommer i kræftrådgivningerne. Ud over de 12 kræftrådgivninger tilbydes også lokale rådgivningstilbud i en række mindre byer – ofte i samarbejde med kommunen. I alt kan danskere med kræft inde på livet få rådgivning 44 geografiske steder i Danmark. Man kan også ringe til Kræftlinjen Men kræftpatienter og pårørende bruger ikke kun kræftrådgivningerne og de lokale rådgivningstilbud. Knap 15.000 ud af de 103.000 kontakter er nemlig henvend elser til den telefoniske rådgivningslinje Kræftlinjen, som er åben alle ugens dage. Her får man rådgivning omkring kræft, behandling, rettigheder, mental sundhed, kost og meget mere. Man kan også chatte med rådgiverne eller få svar på sine spørgsmål via brevkassen. Alle tilbud er gratis for kræftpatienter og pårørende, og man skal ikke være medlem af Kræftens Bekæmpelse for at bruge dem. – Når vi kan give kræftpatienter og pårørende disse gratis tilbud om rådgivning og støtte i en svær tid, er det kun muligt, fordi privatpersoner og virksomheder støtter kræftsagen økonomisk., siger Pernille Slebsager. n biropp@cancer.dk Ingen skal stå alene med kræft. Find alle vores rådgivningstilbud på vi-hjælper.dk Fakta om undersøgelsen Hvert år gennemfører Kræftens Bekæmpelse en årsrapport, hvor antal kontakter i hhv. kræftrådgivninger og på Kræftlinjen opgøres. I 2019 havde Kræftlinjen 14.835 kontakter. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2018 I 2019 havde Kræftrådgivningerne 88.158 kontakter. Det er en stigning på 8 pct. i forhold til 2018. Juni 2020 tæt på kræft 3
Download PDF fil