Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer på isolation. Nogle trives alene. De finder en rytme og skaber struktur, mens andre mistrives og mangler mennesker omkring sig. Vi er nemlig sociale væsener, som typisk trives bedst, når vi er sammen med andre. Når vi holder afstand, efterlader det mange med et tomrum, som kan være svært at fylde ud. Kollegerne mangler ved frokostbordet, børnebørnene mangler i weekenden, og vennerne mangler i hverdagen. – Isolation påvirker os mentalt. Det er derfor, man bruger isolationsfængsling som en ekstra straf. Når man er isoleret fra andre, er det normalt at opleve symptomer som kedsomhed, søvnproblemer, mistet tidsfornemmelse, ensomhed, rastløshed og tab af mening, forklarer Peter Genter, leder af Kræftrådgiv- ningen i Herlev. Når man bliver alvorligt syg, bliver man ramt af Da corona lukkede Danmark ned, blev alle pludselig tvunget til at være hjemme. eksistentiel angst. Det går for alvor op for os, Ikke kun dem, der tilhører risikogrupperne. Og det har måske gjort det lidt nemmere at vi fødes alene og dør alene. Selv om man har en familie og en god at vide, at vi alle er i samme båd. Det svære bliver endnu sværere omgangskreds, så står man alene med diagno- Når man som kræftpatient er isoleret fra sin familie og netværk, står man mere alene sen. Det er dig, der skal tackle sygdommen. med sygdommen. Man bliver frataget muligheden for sammen med dem at bearbejde og håndtere de beskeder og udfordringer, der dukker op. – Det kan være utrygt at gennemleve et behandlings- forløb, mens man samtidig har isoleret sig i f.eks. et sommerhus væk fra sin familie. Måske er det et nyt behandlingsforløb, som man ikke ved, hvordan man reagerer på, eller det kan være en behandling, man normalt bliver dårlig af, siger Peter Genter. At få besked om, at man er alvorlig syg, er en skelsættende begivenhed, som rokker ved noget helt fundamentalt i os. Og den kan være ekstra hård at få i en tid, hvor vi holder afstand til hinanden. – Når man bliver alvorligt syg, bliver man ramt af eksistentiel angst. Det går for alvor op for os, at vi fødes alene og dør alene. Selv om man har en familie og en god omgangskreds, så står man alene med diagnosen. Det er dig, der skal tackle sygdommen. Derfor er det meget naturligt, at man føler sig ensom, selv om man er omgivet af mennesker. Når man så ovenikøbet er tvunget til at isolere sig, så er det dobbelt op på ensomhed. Det er tungt at bære tankerne alene, og hvis man så også er afskåret fra at dele dem med andre, er det ekstra hårdt at være i, forklarer Marie Lawætz, psykolog og leder af Kræftlinjen. Det hjælper at have en udløbsdato De fleste af os kan klare at være isoleret i kortere perioder. Mange kræftpatienter inddeler deres behandlingsforløb i faser, som gør det nemmere at overskue. Så kan man mentalt tælle ned. Hvis en fase trækker ud, kan det vælte hele læsset. Det samme gælder også i denne ekstraordinære corona-situation. I starten var der stor usikkerhed, da ingen vidste, hvor længe landet ville være lukket ned. Nu er vi langsomt i gang med at åbne igen, og de forskellige faser i åbningen kan give noget at tælle ned til. Mens nogle jubler over at nærme sig noget, der ligner hverdagen, skaber det usikkerhed hos andre. – Nogle kræftpatienter eller tidligere kræftpatienter har haft det svært med restriktionerne, da de ikke føler sig ekstra sårbare. Mens andre har fundet tryghed i at blive hjemme og afskære sig fra omverdenen. Det vigtigste er at finde sin egen vej, som man er tryg med. Der kan endda være stor forskel på, hvordan familiemedlemmer i samme hjem tackler det. Så er det vigtigt at respektere hinandens forskelligheder, siger Marie Lawætz. – De nye rutiner bliver løbende udfordret i takt med, at samfundet gradvist åbner. Det kan skabe usikkerhed, at man hele tiden skal navigere i nye udmeldinger. Når man tilhører en sårbar gruppe, kan der være lange udsigter til normalisering. Tag en periode ad gangen og læg løbende en ny strategi, som du føler dig tryg ved, råder Peter Genter. Hvis man er usikker, kan man læne sig op ad retningslinjerne fra myndighederne, som bygger på dokumentation og fakta. Det kan også være en god ide at tale med sin læge, som kender ens konkrete situation. – Nogle passer lidt ekstra på sig selv og lægger baren højere, end retningslinjerne foreskriver, for at føle sig sikker. Det er helt normalt, men det skal også afbalanceres med resten af familiens behov, siger Peter Genter. Gode råd til dig, der er i isolation 1.Skab en god dagsrytme. 2.Sørg for at komme ud af døren og få en pause fra de samme fire vægge. Gå en tur – evt. på skæve tidspunkter, hvis du ikke vil møde andre. 3.Lav faste aftaler om kontakt med dit netværk, hvis du savner det sociale liv. I kan evt. drikke kaffe eller spise sammen over en videotjeneste. Hold kontakten på andre måder Der er også gode aspekter i, at vi alle sammen lige nu tilbringer mere tid hjemme. Det kan være nemmere at få fat i folk og dermed gøre, at man får talt mere i telefon med familie og venner. Og der findes mange nye digitale måder at ses på. – Man kan spise middag sammen over Skype eller drikke kaffe med veninderne på FaceTime. Der findes heldigvis mange digitale måder at være sammen på i en tid, hvor vi skal holde afstand til hinanden, siger Marie Lawætz. n rikkeb@cancer.dk 8 tæt på kræft Juni 2020
Download PDF fil