Vi står sammen om Knæk Cancer igen i år – også under corona Der bliver pantet, danset linedans og produceret armbånd. For 9. år i træk har frivillige landet over lagt sig i selen for at samle mest muligt ind til Knæk Cancer. Planlægningen er i fuld gang, men som så meget andet kan indsamlingen blive påvirket af corona. AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM FOTO PRIVAT Da 8-årige Adam og Rasmus i oktober sidste år var ved at bygge en hule i haven, begyndte de at samle pant på stier og i skraldespande. Drengenes forældre troede, at de samlede penge ind til slik, som de kunne hygge sig med i hulen. De blev noget overraskede, da de hørte, at pengene skulle doneres til Knæk Cancer i 2020. Drengene har nu pantet i knap et år, og deres indsamling er ved redaktionens afslutning nået op over 25.000 kr. – De ser pant overalt. Det er nærmest blevet en besættelse for dem. Vi besluttede derfor at bakke dem op og oprettede en Facebookgruppe: ’Vi knækker cancer med pant’, og den har fået meget stor opbakning, så pengene vokser, fortæller Rikke Damborg Jensen, mor til Adam fra Klarup i Nordjylland. ’Pantfræserne’, som de nordjyske drenge kalder sig, er blot ét af mange frivillige initiativer, der igen i år skal samle penge ind til øremærkede forskningsprojekter. Linedansergruppen ’Hats & Boots’ i Herning danser for den gode sag, i Ribe er to piger i gang med at arrangere et virtuelt løb, og i Esbjerg er planlægningen af årets Tænd et lys-arrangement i fuld gang. der skal sikre, at den danske kræftbehandling ligger i verdensklasse, og at patienter landet over får den samme gode behandling. Du kan læse mere om de enkelte projekter på detgårpengenetil.dk. Vil du starte en indsamling, eller savner du inspiration til, hvad du kan gøre, så kontakt os endelig på knaekcancer@cancer.dk. n cta@cancer.dk Du kan læse mere på knaek.cancer.dk/start Forskning i ulighed og tidlig diagnose I år vil pengene blandt andet gå til forskning i ulighed i kræft. For de seneste års fremskridt på kræftområdet har desværre ikke gavnet alle lige meget. Mennesker, der bor alene, har en kort uddannelse eller lav indkomst, har langt større risiko for at dø af deres kræftsygdom. Hvis alle patienter klarede sig lige så godt som de bedst stillede, ville mere end 11.000 danske kræftpatienter overleve hvert år. Det skal der forskes mere i. Forskning i tidligere diagnoser og sjældne kræftsygdomme står også på listen over prioriterede projekter i år. Hvor mange projekter, der ender med at få støtte, afhænger af, hvor mange penge der bliver samlet ind i Knæk Cancer-ugen. Og som så meget andet er Knæk Cancer også påvirket af coronasituationen. De tidligere år har hele bysamfund stået sammen og arrangeret store velgørenhedsmiddage og lignende. Den slags begivenheder, hvor mange mennesker er samlet på ét sted, kan være svære at gennemføre i år, men Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, er optimistisk: – Vi har gennem årene set en meget stor velvilje og kreativitet blandt både frivillige og virksomheder, og den, tror vi også på, vil spire frem i år. Måske skal vi gøre tingene på nye måder, men jeg tror på, at danskerne fortsat vil stå sammen om at knække cancer. For kræft påvirker os alle på den ene eller anden måde, og det er stadig dén sygdom, der slår fleste danskere ihjel. Så kræft er ikke blevet mindre aktuel, selvom corona nu også er iblandt os, siger Jesper Fisker. Knæk Cancer har støttet 303 projekter de seneste 9 år. Det har blandt andet ført til 10 nationale forskningscentre i kræft, 'Pantfræserne' kalder Adam og Rasmus fra Klarup i Nordjylland sig. Indtil videre har de fået mere end 25.000 kr. ind til Knæk Cancer ved at samle pant. September 2020 tæt på kræft 3
Download PDF fil