Et dyk, der lindrer smerterne Mette Rosendal og Ulla Schmidt Kristensen har knyttet et nært venskab i en kælder på Odense Universitetshospital. Her har de fået trykkammerbehandling, der skal lindre de smerter, de begge har efter strålebehandling. Af Charlotte Dahlstrøm Taarnhøj n Foto Mingo Nørager 57-årige Ulla Schmidt Kristensen har klædt om til en hospitalskåbe, og hun har taget sine smykker af. Humøret er højt, for i dag skal hun have sin sidste behandling i trykkammeret. Hun er kørt fra Fredericia, og hun glæder sig til, at hendes 40 behandlinger nu er overstået. Hun går ind til sygeplejerskerne Bente Milling og Vivi Sørensen, der møder hende med store, varme smil. – Er du klar, spørger de, mens de hjælper hende op på lejet. Vivi gennemgår sikkerhedsreglerne – en fast procedure, der skal gentages hver gang, inden en patient kommer ind i trykkammeret. – Har du nogle smykker på? Har du makeup eller læbepomade på? Har du briller eller kontaktlinser på? spørger Vivi, og Ulla svarer nej til det hele. – Det kan måske virke mærkeligt, at vi spørger hver gang. Men i trykkammeret udsættes man for ren ilt, og det kan være brandfarligt. Derfor er det vigtigt, at man kun har hospitalstøj på, da makeup og metal kan øge risikoen for brand, forklarer Vivi. Ulla bliver kørt ind i glasrøret, og Vivi lukker lugen. Hun løfter et telefonrør, så hun kan tale med Ulla: – Er alt, som det skal være? Ulla nikker. Udenfor trykkammeret kører et fjernsyn, som hun kigger op på, og i kammeret er der en højtaler, så hun kan høre lyden. Behandlingen tager nemlig omkring halvanden time, så der er god tid til at ligge at slappe af og se tv eller nyde en film. Som at dykke ned på 14 meters vand Trykkammeret er en slags dykkerklokke, hvor trykket kan justeres, så det svarer til at dykke 14 meter ned under havets overflade. I dykkerklokken indånder man ren ilt. Behandlingen kan forbedre gennemstrømningen af blod i bestemte områder, så der kommer mere ilt til vævet. Patienterne tilbydes som regel mellem 10-40 behandlinger, og de gives alle ugens hverdage typisk i en periode på seks uger. Ulla er helt tryg ved at ligge i røret, men sådan var det ikke til at starte med. – Jeg så maskinen og sagde: ’Den skal jeg ikke ind i.’ Jeg 16 tæt på kræft November 2017
Del
Print
Download PDF fil