Fra drage til sløjfe I dag sætter de fleste af os uden at tænke over det ligheds- tegn mellem Kræftens Bekæmpelse og den røde sløjfe, som har været vores logo i næsten 50 år. Men vidste du, at vi inden da havde afprøvet flere andre logoer? Tekst Rikke Hovn Poulsen ¬ 1929: Sct Georg og dragen Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i 1904-05, hvor fremtrædende danske læger besluttede at gøre en fælles indsats for at bekæmpe kræft. Men først i 1928 blev Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse formelt stiftet. Året efter kom vores første logo på gaden i forbindelse med Landsindsamlingen. Det blev solgt på et særligt klæbemærke og forestillede sagnhelten Sct. Georg, der kæmper mod en drage. Logoet symboliserede, at Kræftens Bekæmpelse var en kamporganisation, der stod for ’kampen mod kræften’. 1942: Den første sløjfe Ved den årlige kræftdag i 1942 blev der for første gang solgt en papirsløjfe, der dog stadig var prydet med teksten ’kampen mod kræften’. Denne sløjfe blev efterhånden et almindeligt symbol på Kræftens Bekæmpelse. 1975: Den velkendte sløjfe I begyndelsen af 1970’erne begyndte det såkaldte PR-udvalg et arbejde med at give foreningens oplysnings- og agitationsmaterialer en mere tidssvarende form. Et vigtigt element var et nyt logo. 19. marts 1975 besluttede hovedbestyrelsen at indføre den stilistiske sløjfe som nyt logo. I 1980 fik det i øvrigt Dansk Designråds nyindstiftede IG-pris, der blev givet til fremragende grafisk design. I 2020 fik sløjfen i øvrigt en lille overhaling; den blev slanket en smule for at fungere bedre på de digitale medier. Så nu er den helt klar til de næste 50 år! Lige linje gennem 100 år Da Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse blev dannet i 1928, var forenin- gens vigtigste officielle opgave at behandle og helbrede landets kræftpatien- ter. Foreningen skulle desuden støtte den eksperimentelle og kliniske kræft forskning, sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling samt støtte nødlidende kræftpatienter. De sidste tre områder er faktisk de samme, som vi arbejder for i dag: Forskning, forebyggelse og oplysning samt hjælp til patienter og pårørende. Men selve behandlingen er i dag overtaget af det offentlige. Kræftens Bekæmpelse 3
Download PDF fil