TEMA: Kræft og kærlighed 32-årige Stinne Leth vågnede op med en ny krop efter en tarm operation i 2017. Det er stadig svært nogle gange. ”Jeg er uhelbredeligt syg med tarmkræft og lever med senfølger efter en operation, hvor en kræftsvulst og en halv meter af min tyktarm blev fjernet. Dagligt kæmper jeg med min mave og fordøjelse. Når man bliver ekstremt forstoppet, risikerer man at få tarmslyng, hvor tarmen begynder at dreje om sig selv, og det er så forfærdeligt smertefuldt, at jeg mange gange har ligget på gulvet, vredet mig i smerte og er blevet hentet af en ambulance. Min mave er ofte udspilet og hård, og det giver en tung og ubehagelig fornemmelse i kroppen. Det kan være svært at have kjole på, fordi det nogle gange næsten kan se ud, som om jeg er gravid i femte måned. Det gør lidt ondt på forfængeligheden. Jeg går meget op i at leve sundt og dyrke motion, så jeg har nogle Stinne, Trine og Lars har alle været igennem en kræftsygdom – og det har ændret deres krop for altid. De har på vidt forskellige måder fundet deres vej til at leve med de ændringer, der er sket. Tekst Frej Damm Bramming og Louise Wohllebe ¬ Foto Zuhal Kocan, Hans Bach og Anita Graversen ¬ 14 gange tænkt over, hvor forbandet ironisk det er, at jeg går rundt og føler mig tung med en udspilet mave. Problemerne med tarmslyng har været en stor belastning og begrænsning for mig. Vi har droppet nogle rejsemål, fordi vi ikke turde tage til en lille ø uden hospital. Det høje tryk på lange fly rejser kan også være et problem. Tarmslyng er nemlig ikke bare smertefuldt, men også livsfarligt, hvis det ikke behandles akut. Jeg levede med stomi i otte måneder efter operationen, og det havde jeg enormt svært ved at vænne mig til. I lang følte jeg mig ikke tilpas i min nye krop. Det påvirkede også alt, hvad der hed intimitet og sexliv, da jeg pludselig havde et stykke tarm hængende. For hvordan har man lige sex med stomi? Den sad oppe på maven og fyldte ikke ret meget – så det var ikke, fordi den rent praktisk kom i karambolage med noget. Det var mere oppe i hovedet, at det blev usexet. Jeg har heldigvis den mest fantastiske kæreste, og han var god til at gøre mig tryg og sige, at jeg var smuk og dejlig, med eller uden stomi. Havde jeg været single eller i et nyt forhold, tror jeg, det ville have været noget andet. Selvfølgelig var der nogle ting, jeg skulle arbejde med mentalt, men det gjorde en kæmpestor forskel, at han var med. Vi har hele tiden talt åbent og ærligt om tingene, og vi har også joket lidt med den der stomi, der nogle gange kører sit eget liv. For eksempel kan man ikke bare klemme ballerne sammen, for den prutter bare ud af det blå. Vi stod i køen nede i Netto en travl eftermiddag, hvor der lige pludselig kom en ordentlig brandskid. Så tog min kæreste skylden, vendte sig om og sagde sorry til de andre i køen. Motion og bevægelse hjælper både fysisk og mentalt. Jeg kan ikke undvære at få pulsen op mindst en gang om ugen; at bruge kroppen, få gang i maven og opleve at have kontrol over kroppen, som jeg ofte ikke har kontrol over. Så mærker jeg også, at min krop faktisk kan rigtig meget, selvom jeg er syg og i behandling.” Tæt på kræft nr. 2, 2022
Print
Download PDF fil