GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG Citaterne i kapitlet stammer fra Lytje (2021) samt endnu upublice- ret materiale, der tager udgangspunkt i interviews med kritisk syge forældre med hjemmeboende børn foretaget af Sanne Udengaard Hjørlund i 2021. En presset hverdag Familier i sorg er ofte pressede både mentalt, praktisk og/eller økono- misk (Lytje & Dyregrov, 2021). Når den ene part ikke længere kan tage del i det praktiske, kan mange af dagligdagens gøremål blive til en næsten uoverkommelig opgave for den raske forælder. Det beskriver Mikkel på denne måde: ”Tidligere så har jeg faktisk både afleveret og hentet børnene i dagtilbuddet […]. Nu hvor min kone også står for dét, så er det jo i hvert fald en time i hver ende af hendes arbejdsdag, der pludselig forsvinder. Plus hvis hun også skal arrangere mad, måske købe ind og klare andre ærinder.” (Mikkel, kræftpatient og far til 2) Hvis far plejede at smøre madpakker og tage børnene til fritidsak- tiviteter, eller mor plejede at sørge for at købe vinterstøvler og lave aftensmad – hvordan stiller det så familien, når mor eller far ikke læn- gere kan tage sig af de opgaver? Ud over ansvaret for de praktiske opgaver fortæller mange foræl- dre også, at deres relationelle rolle over for barnet kan ændre sig, når den ene bliver syg. For den syge kan sygdommens begrænsninger stå så meget i vejen, at nogle af de omsorgsgivende situationer med barnet heller ikke er mulige længere. For den syge forælder er det en smertelig erkendelse og noget, som også kan fylde meget efter endt sygdomsforløb. Det oplevede Anne-Sophie, da hun var alvorligt syg: ”Så blev det lige pludselig min mand, der stod op med ham [deres søn] om natten, fordi jeg var nødt til at sove. Ham, der lige pludselig skulle give ham flaske i stedet for. Ham, der tit var ude at gå med barnevognen, og ham, der havde ham hele dagen, når jeg var inde på sygehuset og sådan. Der var rig- 142
Download PDF fil