GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG at hvor man kun kan være død på en måde, er der mange forskellige stadier af kritisk sygdom. Nogle syge er indlagt på hospitalet i lang tid og får hurtigt gener, der fører til mærkbare ændringer i barnets liv. Det kan for eksempel være hukommelsesproblemer, humørsving- ninger eller udfordringer med tale. Andre syge kan fastholde en mere almindelig hverdag langt ind i eller hele vejen igennem sygdomsforlø- bet. Da der dermed er store forskelle på konsekvenserne af individu- elle sygdomsforløb, kan det være svært at arbejde mere generelt med teorier om små børns sygdomsforståelse og støttebehov. For i praksis vil barnets forståelse – ud over at være formet af den aldersmæssige udvikling og kontekstuelle hverdag – også være meget påvirket af, hvor synligt og invaliderende det aktuelle sygdomsforløb er. Litteraturgennemgange (Romer et al., 2002; Visser et al., 2004) har dog vist, at børn med kritisk syge forældre ofte oplever reaktioner og bekymringer, som er meget lig dem, man ser hos børn, der har mistet. Det er for eksempel reduceret omsorg fra den primære omsorgsgi- ver, separationsangst og skyldfølelse (Lewandowski, 1992; Romer et al., 2002). Den store forskel er primært, at hvor disse udfordringer ofte varer ved hos de børn, som har mistet, er der mulighed for, at mange bekymringer går i sig selv igen eller ændrer form, hvis den kritisk syge forælder bliver rask. Af disse årsager vil de næste afsnit derfor primært have fokus på børns forståelse af død og deraf forekommende støttebehov. I kapitel 5 ser vi igen nærmere på specifikke støttebehov ved kritisk sygdom. Samtidig vil afsnittene – på trods af deres fokus på døden – også give indsigt i, hvordan børns udvikling og alder kan have betydning for deres forståelse af både kritisk sygdom og død. Det er centralt, at der desuden er opmærksomhed på, at alder og udvikling ikke står alene, men at også barnets kontekstuelle hverdag har indflydelse på, hvor- dan barnet oplever kritisk sygdom og død. Dette kapitel vil fortrinsvis tage udgangspunkt i et udviklingspsykologisk teoretisk perspektiv og kun i mindre grad inddrage barnets hverdag og kan derfor ikke stå alene, når det skal vurderes, hvilke støttebehov barnet har. 56
Download PDF fil