GRUNDBOG I SMÅ BØRNS SORG Forskningsstudier (se kapitel 3) viser, at det under kritiske sygdomsfor- løb og i tiden efter et dødsfald er altafgørende for børn at have voksne omkring sig, som de kan dele svære tanker og bekymringer med. Selv- om man som pædagog allerede har viden om børns behov for hjælp og støtte, kan det alligevel ofte være svært at forholde sig til, hvordan man helt konkret og samtaleteknisk støtter daginstitutionsbørn un- der familiemedlemmers kritiske sygdom eller efter et dødsfald. Man kan hurtigt blive bekymret for at sige noget forkert eller gøre barnet endnu mere ked af det. Egne personlige oplevelser med kritisk sygdom og dødsfald kan ligeledes udfordre ens evne til at støtte op om det berørte barn. Det er her essentielt at forstå, at eftersom dag- tilbudsbørn endnu ikke har erfaring med kritisk sygdom og dødsfald, vil de ofte blive påvirket af den måde, hvorpå de voksne, de har om- kring sig, reagerer på situationen. Dermed er det vigtigt, at man som pædagog er afklaret om sine egne tidligere oplevelser med kritisk sygdom og sorg, og hvorvidt dis- se har betydning for ens tilgang til det berørte barn. Husk på, at hvis emnet er personligt smertefuldt, kan det være bedre at lade en kolle- ga overtage støtten. Føler man derimod, at man har de personlige res- sourcer til at varetage støtten af et barn, der oplever kritisk sygdom eller et dødsfald, vil dette kapitel være særligt relevant for en. Video Se en sorgrådgiver give råd til, hvordan man møder sorgramte børn i dagtilbuddet: • småbørnssorg.dk I kapitlet findes konkrete råd og vejledning til, hvordan man kan have gode samtaler med daginstitutionsbørn i sorg. Kapitlet beskæf- tiger sig primært med samtaler for børn i børnehavealderen, som er nået et udviklingstrin, hvor det er vigtigt at få italesat og fortolket 160
Download PDF fil