KAPITEL 1 | SORGHANDLEPLAN 2.0 Del 2: Elevhandleplan Hvad er en elevhandleplan? INFO Derfor er individuelle elevhandleplaner vigtige Børns sorg er lige så unik som de børn, der oplever den. Det er derfor vigtigt, at jeres skoles sorgberedskab tager højde for barnets unikke sorgreaktioner og personlighed. Den bedste måde at gøre dette på er at samarbejde med eleven og elevens forældre om, hvil ke støttetiltag der er brug for. Elevhandleplanen skal sættes i værk, så snart skolen bliver opmærksom på livstruende sygdom eller et dødsfald i barnets familie. Den anden del af sorgberedskabet handler om udarbejdelsen af en individuel handleplan målrettet den sorgramte elev. Modsat den tidligere sorghandleplan bør denne del af sorgberedskabet i højere grad tilpasses de særlige omstændigheder, der eksisterer ved ethvert dødsfald. Elevhandleplanerne har fokus på at sikre: • at støtten, der tilbydes, stemmer overens med elevens egne ønsker og behov. Det gælder, når eleven vender tilbage, men også på længere sigt. • at skolen fastholder opmærksomhed på elevens potentielle udfordringer igennem resten af skoletiden. • a t støttetiltag bliver til gennem et ligeværdigt samarbejde mellem den primære støtteperson og eleven. • at der eksisterer et velfungerende samarbejde mellem skolen og familien. Elevhandleplanen kan som hovedregel iværksættes på et af to forskellige tidspunkter: A. Så snart skolen bliver opmærksom på en livstruende sygdom i barnets familie. B. Efter at grundberedskabet er sat i gang, ved akutte dødsfald og ulykker. Selv om elevhandleplanen kan baseres på en generel skabelon, I allerede har forberedt, er det vigtigt, at I inkluderer eleven i planlægningen af den individuelle støtte. På den måde opstår der sammenhæng i forhold til, hvad skolen tilbyder, og hvilken støtte eleven selv ønsker. Derfor kan elevhandleplanen med fordel diskuteres med eleven og familien – ved livstruende sygdom, inden eleven vender tilbage til klassen, og ved ikke ventede dødsfald, så snart det er muligt derefter. 39
Download PDF fil