KAPITEL 2 | SÅDAN KAN I HJÆLPE Det er vigtigt, at klassen opsætter rammer for, hvordan man i fællesskab håndterer og taler om dødsfaldet og den efterfølgende sorg. Det er rart for klassekammeraterne at vide, at selv om den sorgramte elev er ked af det, så betyder det ikke, at han eller hun ikke vil tale om det skete. Ligeledes er det rart at vide, at den sorgramte elev kan have brug for at være alene, men at det ikke sker, fordi klassekammeraterne har gjort noget forkert. Sidst men ikke mindst er det en kæmpestor hjælp, at klassekammeraterne ikke kun spørger ind til dødsfaldet og de ændrede livsforhold, der følger med (f.eks. ”Hvem henter dig nu til sport?”), men også behandler eleven, som de altid har gjort. Det er væsentligt, at man kan grine og have det sjovt sammen, som man gjorde, før den livstruende sygdom eller dødsfaldet blev en del af hverdagen. Hvis eleven ikke magter at modtage hjælp Som lærere kan I møde sorgramte elever, som ikke magter at samarbejde eller at tale om deres sorg. Vi håber, at man ved at implementere et langt mere respektfuldt og brugerorienteret beredskab kan undgå de fleste af sådanne tilfælde. Når der alligevel opstår situationer, hvor eleven ikke ønsker at samarbejde, er det afgørende at finde ud af, hvad der ligger til grund herfor: •Er der behov for, at det er en anden lærer eller pædagog, der tager samtalen? •H ar eleven brug for at samle tankerne, før samtalen tages? •Er det for smertefuldt at tale lige nu? •Mangler eleven ord og begreber for at kunne udtrykke sine følelser? •E r eleven bange for at miste kontrol? •Behøver eleven tid til at opbygge tillid? •Oplever eleven ikke et behov for at snakke? •Har eleven snakket nok? •Har eleven andre fortrolige – f.eks. uden for skolen – som ved- kommende snakker med? INFO Hav fokus på respekt og diskretion i kommunikationen med eleven De fleste sorgramte elever synes ikke om, at hele klassen skal lytte med, når der bliver spurgt ind til, hvordan det går, eller når de får at vide, at de ikke behøver at lave lektier. Det er bedst, at sådanne aftaler sker på et møde, hvor såvel lærer som elev har mulighed for at forberede sig. 65
Download PDF fil