KAPITEL 2 | SÅDAN KAN I HJÆLPE Den ’irriterende’ voksne Ofte bliver vi nødt til at give os til kende flere gange, før barnet er helt sikker på, at vi mener det, når vi siger, at vi gerne vil høre dets historie og dele dets smerte. Det er ikke så mærkeligt, for barnet har oplevet barske og skræmmende ting, som det aldrig før har mødt, og som det derfor ikke har forudsætninger for at forstå. Mange børn beskriver forældres sygdom og død, som om nogen havde smidt en håndgranat midt i deres familie og på et splitsekund havde smadret den til ukendelighed. Det er ofte på grundlag af disse stumper, voksne skal prøve at få barnet i tale. Så det er ikke underligt, hvis barnet her stritter imod. En afvisning fra barnet skal naturligvis respekteres – men ikke accepteres. For vores bekymring bliver jo ikke mindre af barnets afvisning. Altså må vi prøve at få dialogen i gang, næste gang chancen byder sig. Ikke sjældent vil barnet reagere på gentagne tilbud om samtale ved at beskylde den voksne for at være irriterende. Det må vi give barnet ret i, men samtidig må vi forsikre barnet om, at vi ikke gør det i en ond mening, men fordi vi er bekymrede for barnets ve og vel, og fordi vores erfaring siger os, at delt smerte er halv smerte. Ved at gentage tilbuddet om samtale forsikrer vi barnet om, at vi godt kan rumme dets smerte, og at vi stadig er ansvarlige voksne – én, man kan stole på – selv om alt omkring barnet er kaos. Vi kan altså ikke tvinge eleven til at deltage, men vi kan tilbyde hjælp og sørge for at gentage tilbuddet over tid. Derudover er det en god ide at holde øje med faresignaler, der indikerer, at barnet ikke har det godt. Ved sådanne signaler har man som professionel pligt til at sørge for, at barnet får hjælp, også selv om barnet udtrykker, at hjælpen er uønsket. I sådanne tilfælde kan det nogle gange hjælpe at spørge direkte ind til et problem, som er blevet observeret. VEJLEDNING Vær opmærksom, hvis eleven: • isolerer sig fra sine klassekammerater • h ar mange sygedage • har vedvarende koncentrationsproblemer og stærke humør svingninger • har voldsomme følelsesmæssige reaktioner over en længere periode • har problemer med at spise • u dviser selvskadelig adfærd • ikke viser tegn på sorg overhovedet. Børn vil have autentiske voksne De børn, vi møder, fortæller, at det er vigtigt, at den hjælp, de får, er autentisk og oprigtig. Børn har ikke lyst til at åbne sig og dele deres bekymringer, hvis det virker til, at læreren kun spørger, fordi han eller hun er forpligtet til det. Hvis børnene derimod oplever, at læreren er oprigtigt bekymret og viser opmærksomhed over for deres situation, så er der skabt et langt stærkere grundlag for samarbejde. 66
Download PDF fil