Det er vigtigt for Julie, at hendes børn bliver påvirket mindst muligt af hendes sygdom. alvorligt? Og den undren delte de læger, der skulle operere Julies tumor. "Kirurgen sagde, at symptomerne lå lige til højre- benet. De føleforstyrrelser, jeg havde haft, burde have fået alarmklokkerne til at ringe. I stedet er jeg blevet sendt frem og tilbage mellem min egen læge og neu- rolog uden at få taget blodprøver eller blive scannet. Hvis jeg var blevet undersøgt bedre, så stod jeg måske i en anden situation nu?" siger Julie. Derfor opfordrer hun alle til at lytte til deres krop og tage symptomerne alvorligt: "Man skal ikke tænke: ’jeg er bare hypokonder – det går nok over’. Det er vigtigt at være vedholdende, kritisk og spørge ind til sin egen situation, hvis der er noget, man ikke forstår." Swim till you die Allerede en uge efter operationen var Julie tilbage i havet. Som gammel havsvømmer blev svømningen en del af hendes Hvis jeg var blevet helingsproces. Med ét svømmetag, ét undersøgt bedre, benspark ad gangen, uvurderlig støtte fra stod jeg måske familie, venner og en stor portion stædig- ikke her? hed, lykkedes det for Julie at vinde førlighe- den tilbage. "Det var en fantastisk følelse. Det var samtidig en bekræftelse på, at jeg nok skulle komme mig og blive hel," siger Julie. I foråret 2021 kontaktede Julie Kræftens Bekæm- pelse. Hun ønskede at sætte fokus på tidligere og bedre kræftdiagnoster – men hvordan? "Jeg fik idéen til at svømme over Øresund til Sve- rige. Det kan da skabe noget opmærksomhed om min sag," forklarer Julie. Hun oprettede derfor indsamlin- gen ’Swim till you die’ til fordel for Kræftens Bekæm- pelse. Drømmen kom ikke helt ud af det blå. I 2014 havde Julie en drøm om at svømme over Den Engelske Kanal, men det blev ikke til noget pga. graviditet. Men nu, syv år og en uhelbredelig kræftdiagnose senere, tager hun revanche. Menene efter operationen har sat sine spor. Når hun svømmer, er bensparket ikke så kraftigt, og hun har svært ved at samle fingrene. "Men det er okay, så længe jeg kan arbejde, være aktiv og være der for mine børn, så lever jeg med det. Børnene skal påvirkes mindst muligt af min sygdom. Mit eget sind kan godt bære, at jeg skal leve med et timeglas hængende over hovedet resten af mit liv – men børnene skal skånes." Julie har indfriet sit mål for indsamlingen på 30.000 kr. Men det vigtigste for hende er at skabe bedre for- hold for andre kræftpatienter, så de ikke skal gen- nemgå, hvad hun gjorde. "Min historie skal frem, for så har kampen ikke været forgæves," lyder det fra Julie, der begrunder sin indsamling med ordene: Jeg svømmer for livet, fælles- skabet, de syge og de døde. 20 Tæt på kræft nr 2, 2021
Download PDF fil