FOTO: TOMAS BERTELSEN TEMA Ældre krmæedft tienter til en bedre dagligdag og forh åbentlig en bedre overlevelse. Kræftmedicin testes ikke på ældre patienter Jørn Herrstedt og Henrik Ditzel peger samtidig på en anden stor udfordring: Vi ved ikke, hvordan kræftmedicin virker på de ældre patienter. En ældre krop vil nemlig reagere anderledes på medicinen end en ung krop, fordi stofferne bliver optaget og omsat anderledes. – Når ny medicin skal afprøves i forsøg med patienter, er det yderst sjældent, at der er ældre patienter med i forsøget. Og hvis der er, så er deres helbred typisk meget bedre, end den gennemsnitlige ældres. Det er problematisk, og resultatet er, at de ældre kan få uventede bivirkninger, siger Henrik Ditzel, og Jørn Herrstedt supplerer: – I dag risikerer vi at overbehandle skrøbelige patienter, som får flere bivirkninger end gavn af behandlingen. Måske undlader vi også at behandle nogle alene på baggrund af patientens alder, selvom vedkommende kunne have haft gavn af behandlingen. Så igen er det op til den enkelte kræftlæge at vurdere patientens helbred og træffe et valg om behandling – og ikke mindst dosis. Hvis behandlingen eksempelvis består af to stoffer, er det så bedre at give en mindre dosis af begge stoffer, eller skal man hellere give fuld dosis af kun et stof? Her har et nyt studie fra Odense Universitetshospital med tarmkræftpatienter vist, at det har større effekt og færre bivirkninger at give to stoffer i lavere dosis end et stof i høj dosis. Modsat har et andet dansk studie vist, at når det gælder behandling af spredt modermærkekræft med immunterapi, så virker behandlingen faktisk bedre hos de ældre patienter end hos de yngre. Jørn Herrstedt er medforfatter til dette studie og forklarer, at lægen dog stadig skal vurdere, om den ældre patient vil kunne klare de alvorlige bivirkninger, som kan opstå. Stor fokus på forskning i ældre kræftpatienter Både i udlandet og herhjemme er der efterhånden stor fokus på, hvordan de ældre kræftpatienter kan sikres en bedre overlevelse og livskvalitet. Bevillingen til AgeCare er foreløbig forlænget frem til 2023, og ved sidste års Knæk Cancer-indsamling gik 12,5 mio. kr. til seks forskellige forskningsprojekter i bedre behandling til ældre kræftpatienter. Henrik Ditzel har store forhåbninger til det projekt, som de skal til at sætte i gang: – Vi håber, at resultaterne vil danne baggrund for nye nationale retningslinjer for vurdering af ældre kræftpatienter. Sådanne retningslinjer findes i udlandet, men ikke i Danmark – endnu i hvert fald, slutter Henrik Ditzel. n cta@cancer.dk Gode råd til ældre kræftpatienter •Hvis du fejler andet end din kræftsygdom, kan du bede om at få tjekket, om der er styr på behandlingen af de andre sygdomme. •Du kan bede om et medicintjek, hvis du får meget medicin. Jo mindre medicin du kan nøjes med, desto mindre er risikoen for, at kræftmedicinen ikke påvirkes af anden medicin (og giver færre bivirkninger). •Du skal fortælle din kræftlæge, hvis du tager alternativ medicin, fordi det kan påvirke kræftmedicinen. •Du kan spørge, om der findes en mere skånsom behandling (til ældre) med stort set samme effekt (som den, de yngre får). •Du kan spørge, om den behandling, du bliver tilbudt, er undersøgt hos ældre. Er der særlig risiko hos ældre? Februar 2020 tæt på kræft 11
Download PDF fil