Jeg græd af både glæde og sorg. Andreas skulle også lige synke det. Han var ked af det. Også fordi han som mand ikke rigtig kan gøre noget med den viden, han har fået. Man ved ikke rigtig, hvad det her betyder for mænd. Arvet genfejl fra far Mettes søster og mor bliver også testet. Hendes mor går fri, men søsteren på 60 år har PALB2. De har arvet det fra deres far. – Min fars familie har vi ikke haft kontakt til i mange år. Det er kun hans søster, der stadig lever, så hende har vi kontaktet. Jeg synes, hun har krav på at vide, at der er arvelig kræft i familien. Mette forstår godt, at det kan være svært at tage valget om at lade sig genteste. Alligevel er hendes holdning klar. – Jeg synes, man skylder sig selv, sine børn og samfundet at blive testet. Mine blodprøver er jo sendt til England, hvor de forsker i PALP2. Hvis jeg ikke gjorde det, så ville vi jo ikke vide noget, vel? Kræftrådgivningen hjælper med svære følelser Det har ikke været omkostningsfrit for Mette at få at vide, at hun har givet en genfejl videre til sin søn. Også selv om han ikke bebrejder hende. – Det er mig, der har genet. Jeg kan jo ikke gøre for det, men jeg har en skyldfølelse over at have givet det videre til Andreas. Og over, at hans børn kan blive syge. Det er nok det, der har været værst. For at få bugt med skyldfølelsen tager Mette kontakt til kræftrådgivningen i Næstved. Her får hun vendt sine negative tanker med en rådgiver og får kontrol over følelsen af skyld. – Man skal snakke med nogen. Og det skal ikke være en veninde. Det skal være en, der kan lytte og stille de spørgsmål, der får dig videre. Den hjælp fik jeg hos kræftrådgivningen. De hjalp mig til at overvinde de destruktive tanker. n lwo@cancer.dk Se også artiklen på side 16 om arvelig kræft Læs mere på cancer.dk/arvelighed Andreas er ikke i tvivl om, at han skal have børn en dag, selv om der er risiko for at han giver PALB2-genet videre til dem. Hele familien har stor tiltro til, at forskningen vil hjælpe dem. Juni 2020 tæt på kræft 21
Del
Print
Download PDF fil