GUIDELINES 1. Mad- og drikkevarer omfattet af guidelinene Guidelinene omfatter angivelse af energiindholdet i alle standardiserede, ikkefærdigpakkede mad- og drikkevarer, der sælges over disk eller i situationer, hvor der foregår en forarbejdning og/eller betjening i forbindelse med salget. Med standardiseret menes mad- og drikkevarer, som er reproducerbare, således at det faktiske energiindhold svarer til det angivne inden for de tilladte tolerancer. 2. Virksomheder omfattet af guidelinene Guidelinene er udarbejdet til konceptstyrede kæder, som sælger eller serverer madog drikkevarer, som er omfattet af beskrivelsen i punkt 1. 3. Energiindholdet angives i kJ og kcal Energiindholdet skal angives både i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal)5 samt fremstå objektivt og på en ikke-anprisende måde6. 4. Energiindholdet angives per salgsenhed Energiindholdet angives for den salgsenhed, som er afbilledet/beskrevet og prissat for at gøre det så let som muligt for forbrugerne at aflæse energiindholdet. 5. Energiindholdet angives læsbart der, hvor købsbeslutning træffes (point-of-choice) Point(s)-of-choice er det/de sted(er), hvor kunderne træffer beslutning om køb af madog drikkevarer, typisk hvor udvalg og priser markedsføres. Energiindholdet angives læsbart sammen med prisen. 6. Referenceværdien for et gennemsnitligt, dagligt energiindtag angives også Referenceværdien for en gennemsnitspersons daglige energiindtag - 8.400 kJ/2.000 kcal7 - angives læsbart ved bestillingsstederne for at sikre, at energiangivelsen giver mening for forbrugerne. 7. Det angivne energiindhold skal være retvisende Energiindholdet skal angives for den færdigtilberedte mad- eller drikkevare8. Det angivne energiindhold skal være retvisende9 samt være i overensstemmelse med gældende lovgivning. 4
Download PDF fil