KAPITEL 2 | SÅDAN KAN I HJÆLPE Samarbejdet med hjemmet Forudsætningen for, at man som lærer kan skabe et stærkt fundament for arbejdet med sorgramte elever, er, at der etableres en god kommunikation med hjemmet. Samarbejdet sikrer, at vigtig information om elevens trivsel ikke går tabt, og at der er mulighed for, at alle parter hjælper hinanden med at sikre god støtte. I dette afsnit kigger vi nærmere på, hvordan I sikrer sådan et samarbejde, og hvad I kan gøre, hvis der opstår problemer i forhold til hjemmet. Det er vigtigt at samarbejde med hjemmet I dagens Danmark eksisterer myten om privatlivets fred stadig i bedste velgående. Det er derfor naturligt, at man som lærer kan have tanker som: “Hvad kan jeg som lærer tillade mig?” og “Hvad kræver situationen af mig?” Undersøgelser viser, at lærernes angst for at være overinvolverende ofte udgør et stort problem, når børn mister. Som hjælper kan man nemt komme til at føle, at man overskrider grænser for taktfuld nysgerrighed, når man taler med den sorgramte familie og dens pårørende. De fleste sorgramte familier oplever det dog som en befrielse, når nogen tør stille dem spørgsmål, der giver dem rum til at fortælle, hvad der er sket, og hvordan de har det. INFO Derfor skal I samarbejde med forældrene Det bedste fundament for et godt sorgberedskab skabes, når sko len og hjemmet kan koordinere støtten og gøre hinanden opmærk somme på perioder med særlige udfordringer. VEJLEDNING Tag ansvaret for kontakten Det er en god ide hurtigst muligt at tage kontakt til familien for at få en afklaring af dens situation. Ved akutte dødsfald er det ikke sikkert, at familien har overskud til en længere samtale. Her er det vigtigt, at I tager ansvaret for at vedligeholde kontakten, både på kort og længere sigt. Det giver familien en udfordring mindre at skulle forholde sig til. 67
Download PDF fil