Men det kommer bare igen et andet sted, sagde de. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg var jo nok lidt naiv dengang, for sådan som min modermærkekræft hoppede, så kunne den gå i hjernen eller nyrerne, siger Jørn. Jørn er bekymret for bivirkningerne ved immunterapien. Men et sted læser han, at de kun sjældent rammer hjertet eller musklerne. Det beroliger ham lidt, og den 9. marts 2018 lægger lægerne det drop, der giver ham den første af i alt otte planlagte portioner dobbelt immunterapi, hvor Jørn bliver behandlet med to forskellige stoffer. Forløbet i ”Naturkræfter” var et vendepunkt for Jørn. Samværet og naturen gav ham styrken og lysten til at komme videre efter sit kræftforløb. Strømsvigt i alle muskler Jørn og Kirsten venter spændt på, hvordan han vil reagere på medicinen. De første par dage sker der ikke noget, og Jørn har det fint. Der går en uge. Og en uge mere. I tre uger går det fint. Indtil den dag Kirsten kommer hjem og finder Jørn med hovedet hængende nede mellem skuldrene. ’Du skal øjeblikkeligt til Viborg Sygehus’, siger lægen i telefonen. Kirsten og Jørn kommer hurtigt ud i bilen, og Kirsten drejer af mod motorvejen. Den vej kommer hun til at køre hver dag de næste fire uger. Hele dagen bliver Jørn undersøgt. Hans tilstand bliver værre, og han bliver mere og mere lammet i kroppen. Ikke kun hovedet, men også armene og benene svigter. – Jeg var som en baby. På 12 timer forsvandt alle muskler. Den eneste muskel, der ikke fejlede noget, var snakkemusklen. Normal hjerterytme forsvandt, og jeg kunne ikke løfte armene. Jeg var bange for at ende som en grøntsag, husker Jørn. Først klokken to om natten kører Kirsten hjem. Alene. Ingen ved, hvad Jørn fejler. Dagen efter får hun en sms om, at Jørn har haft to blodpropper og skal til Skejby Sygehus. En time efter får hun en sms igen: Skejby er aflyst – det er ikke blodpropper alligevel. En gammel ulækker mand I løbet af de næste fire uger får Jørn pacemaker, skyllet nyrer og binyrebarkhormon ’så det basker’. De store doser dæmper bivirkninger af immunterapien. Men Jørns muskler er stadig lammede. Træning i et motionscenter er ikke Jørns kop te. Men at få sved på panden af skovarbejde i den friske luft er en anden sag. – Jeg kunne ingenting. Det er jo grænseoverskridende for en tidligere officer i Livgarden – jeg kunne ikke holde på min afføring eller skære et æg. Nej, det var skrækkeligt. Tænk, at en sygeplejerske skulle made sådan en gammel ulækker mand, og så ud og vaske ham. Men jeg havde det som i himlen, når jeg blev vasket… Mary, hed hun. Men nej, det var træls da. Efter flere uger har lægerne svaret på, hvad Jørn fejler. Polymyositis, muskelgigt, en sjælden bivirkning ved immunterapi mod modermærkekræft. Jørn bliver flyttet til reumatologisk afdeling på Skejby. To uger senere kommer han sammen med en rollator tilbage til Silkeborg. Han har tabt 22 kilo, og det går langsomt med at få kontrol- 8 tæt på kræft Februar 2020
Download PDF fil